32
2007
978-87-638-0608-4
I want my light on!
“Jeg vil ha’ lyset tændt” er en sød billedbog om at være bange for det, der måske gemmer sig i mørket. Den lille prinsesse er hovedpersonen, som er blevet ret sikker på, at der er spøgelser – og sandsynligvis holder de til under hendes seng. Nu vil hun selvfølgelig ikke have lyset slukket, når hun skal sove. Selvom alle, inklusiv hendes far, kongen, påstår, at der ikke findes spøgelser, er den lille prinsesse ikke sådan at overbevise. Først da den pædagogisk stuepige går ind på den lille prinsesse angst og siger, at da hun aldrig har set nogen spøgelser, må de være meget små, falder den lille prinsesse til ro. Faktisk er hun så afslappet, at da hun endelig ser et spøgelse, råber hun BØH, og det ender med, at det forskrækkede lille spøgelse vil sove med lyset tændt.
Billedbogen fremkalder ikke de store følelser ej heller de store adjektiver. Faktisk er det lidt som om, jeg har læst det her før bare i en sjovere og grovere udgave i Kim Fupz Aakesons billedbog om monstre fra 1995 “og så er det godnat!”. Til gengæld er “Jeg vil ha’ lyset tændt!” mere ufarlig og passer måske bedre til de helt små børn.
Tony Ross har skrevet en række billedbøger om den lille prinsesse, hvoraf “Jeg vil ha’ mine nye sko” og “Må jeg god beholde den?” også er udkommet i 2007.
Forlaget anbefaler bogen til de 2-5 årige.