Jeg, Claudius – af Tiberius Claudius’ selvbiografi, romernes kejser, født 10. f. Kr., myrdet og ophøjet til gud 54 e. Kr. af Robert Graves

Med den fiktive biografi fra den historiske romerske aristokrat Claudius’ hånd om livet i Roms kejsertid i de første fire årtier efter år 0 får vi en skræmmende tur i kejserhoffets rædselskabinet, hvor jalousi, hævntørst og morderisk ærgerrighed præger livet blandt den rigeste og mest privilegerede del af den romerske elite. Et billede på den absolutte magts absolutte perversion.

Med særligt Livia, Claudius’ bedstemoder og den første romerske kejser Augustus’ kone, som den altdominerende manipulerende heks bevæger vi os fra intrige til intrige, fra snigmord til snigmord, i et blusende inferno af gale magtkampe, som også omfatter det giftige politiske miljø under efterfølgerne Tiberius, Sejanus og Caligula. De myrdedes navne hvirvler forbi i så stort et antal, at det er lige før det udarter til en anstrengende tour-de-snigmord, da også de indledende sociale og politiske manøvrer beskrives ret detaljeret, eller omstændeligt, om man vil.

Men lige så detaljeret er det historiske, fortalt af Claudius, som er fortællingens jeg-stemme. Som også den historiske Claudius lider han af et generelt svageligt helbred, stammer, har spasmer og halter, og anses for at være et skravl af et handicappet fjols. Derfor undgår han en voldelig og unaturlig død, da ingen opfatter ham som en trussel i magtkampene. Den foragt han som “svag” udsættes for i det militante romerske samfund er ét af de mange fine historiske indblik, som er romanens helt store styrke. Man får også et fint indtryk af den intellektuelle og oratoriske kunnen blandt det romerske aristokrati (ja, de kunne andet end at myrde og afholde orgier!), lige som indblikket i romernes religiøse forestillingsverden er ret så fascinerende.

Heldigvis møder vi også en mere ærlig og afbalanceret mentalitet og livsstil hos mindre magtsyge mennesker udenfor kejserhoffet, hvorved det dybe skel mellem det almene folk og det perverterede hof klart udstilles. Netop kontrasterne og romanens historiske sider betyder, at læsningen ikke bliver for dyster, og giver øjeblikke af lettelse og klarhed under det syretrip af en surrealistisk verden, som Claudius’ liv er. Let tilgængelig eller egentlig velskrevet er romanen ikke, og tiltaler nok primært den romersk/historiske interesserede læser, som undertegnede, men så for man også en intens og koncentreret læseoplevelse.

Lån bogen på bibliotek.dk