Især til de levende af Simon Grotrian
163
2010
978-87-21-03584-6
Jeg ville næsten ønske, at jeg ikke havde sagt ja til at anmelde Simon Grotrians nyeste digtsamling. Det er nemlig en nærmest umulig opgave. Spørger man mig, hvad “Især til de levende” handler om, må jeg blot svare “læs den selv”. Digtsamlingen er fyldt med fantastiske billeder, der umiddelbart ikke giver meget mening, men så alligevel giver meget mere mening end langt de fleste digtsamlinger. I min mangel på evne til at beskrive dette værk, må jeg i stedet ty til citater:
“Solen folder/alle sine stråler sammen./Gungrende som sølv igennem vand/står månen op”.
Sådan lyder et enkelt digt. Et andet digt, nemlig “Vinterform”, er endnu kortere og lyder: “Istrompeter falder”. For mig er det utrolig smukt og vidunderligt malende. Det kan ikke beskrives, blot gengives.
Digtene varierer en del i længde og stil. Den del af digtsamlingen, der hedder “Vortex”, består fx af nogle længere tekststykker, der er en form for fortællinger, som dog er så surrealistiske, at det til tider virker som ren volapyk. I “Især til de levende” finder man altså mange slags digte. Noget er smukt, andet er forunderligt, noget tredje er morsomt osv. Fælles for alle digtene er, at de er totalt uforudsigelige. Man ved aldrig hvilket ord, der kommer næst og tit tog jeg mig selv i at grine under læsningen fordi jeg blev så “chokeret” over den absurde ordsammensætning, Grotrian foretager sig.
Kristendommen omtales ofte på den ene eller den anden måde. Dog virker det for mig ikke nødvendigvis som en hyldest til kristendommen. Om Grotrian er kristen eller ej er mig ligegyldigt – jeg synes derimod det er storartet at kunne omtale Gud og alt hvad der dertil hører uden at tydeliggøre om man er troende eller ej (man ville sikkert kunne finde beviser for både det andet og det andet, men for mig er det i heldigvis ikke entydigt).
Det er meget langt mellem de digtsamlinger, jeg må bøje mig i støvet for (sidst var for Morten Søkildes dobbeltdigtsamling “Pan” og “Landskaber” i 2007), men det må jeg altså gøre her! Wauw….hvilket værk Simon Grotrian her har skabt!
