Ingen har hjemme her mere end du af Miranda July

”Tiden gik, uelegant og uden min tilladelse.” Miranda July formår i sjælden grad at strø om sig med originale sætninger og tankeforbindelser, der giver læseren små, frydefulde oplevelser som en ekstra bonus oven i de fine historier.

Den desillusionerede stemme tilhører en af novellesamlingens talrige frustrerede kvinder, som sukker over, at livet bare passerer forbi uden at gøre holdt. ”Ingen har hjemme her mere end du”, udgivet i USA i 2007, er en række fortællinger om ensomhed, om længslen efter tosomhed, om selvpålagte og normskabte kløfter mellem mennesker – fortalt med varme og charme, empati og humor.

“Jeg tænkte på hendes lille numse, der var som kagedej og den varme verden af forviklinger mellem hendes ben.” Flere af historierne flirter med lesbianisme, men skødesløst – som om de ensomme piger er lidt ligeglade med kønnet på den, de er sammen med; bare de er sammen med en eller anden.

Vi lægger fra land med “Fællesterrassen”, der kunne være et forstudie til den roman, July først skriver otte år senere. En lettere neurotisk, midaldrende kvinde har skabt sig sin egen småsære eneboertilværelse, mens livet foregår i hendes fantasier. Blandt andet drømmer hun om at blive begæret af sin epileptiske, koreanske underbo.

I “Svømmeholdet” optræder igen en ensom, let neurotisk kvinde, der tænker tilbage på dengang, hun var svømmelærer i Belvedere, en by uden sø, hav eller pools. Kvinden trænede sine tre tudsegamle elever på et støvet stuegulv, hvor de skulle have hovedet i en skål vand og øve svømmetag på de tørre planker.

Og så fortsætter det ellers med pudseløjerlige historier, hvis ydre rammer kan synes komiske, men som alle har et element af tænderskærende tristesse.

Ensom kvinde drømmer om sex med prins William, selv om han jo bor i England og er totalt utilgængelig. Har han dog ikke lyst til at løfte op i hendes nederdel og begrave sit ansigt i hendes numse?

Bange kvinde vågner ved, at trappen uden for hendes soveværelse knirker. En mand er på vej op for at myrde hende. Så angst er hun, at hendes “åndedræt krøb sammen”.

Lesbisk pige forlades iskoldt af sin kæreste og må klare dagen og vejen ved at vise sin krop frem for onanerende mænd. Det er så menneskeligt afstumpet, at det hviner i tandhalsene.

Ensom, paranoid pige kan kun gå 27 skridt ud fra sit lille hummer, før angsten overmander hende. En lille, asiatisk dreng kommer trippende – han er møgirriterende, men bedre end intet selskab.

Ensom pige opsøger sin usympatiske chefs søde veninde på et sykursus, hvor man skal lære at sy sin egen kimono. Mon hun kan få lokket damen med hjem – og hvad så derefter?

Ensom pige prøver at komme overens med sit kiksede ydre, for: “Når alt kommer til alt, er vort udseende ikke det, der først og fremmest gør os menneskelige.”

Lån bogen på Bibliotek.dk