0 kommentarer

Ildslugeren af Kristian Lundberg

af d. 16. april 2007
Info
 
Sideantal

288

Udgivet

2006

ISBN

87-91812-96-8, 978-87-91812-96-5

Originaltitel

Eldätaren

 

Denne bog deltager i Bogrummets Omslagspris 2007. Bogen har da også et ganske nydeligt omslag (Malmøs nye vartegn “Turning Torso”). Det skal imidlertid bemærkes, at jeg sjældent har læst en bog, hvor omslag og handling befinder sig så langt fra hinanden.

På forsiden af omslaget angives at dette er en kriminalroman af en forfatter, der er den sande arvtager til Sjöwall/Wahlöö, og som er bedre end Henning Mankell m.fl.
Af omslagets bagside fremgår det at bogen foregår omkring skyskraberen “Turning Torso”.
Alle disse oplysninger er direkte misvisende. Bogen er på 288 sider og det første sted man nærmer sig noget der ligner et kriminalplot er på side 167!
Som helhed er romanen blottet for spænding, og dermed ophører enhver sammenligning med Mankell og Sjöwall/Wahlöö. Handlingen udspiller sig måske nok i nærheden af “Turning Torso”, men det fremgår ikke af indholdet overhovedet.
Jeg vil ikke sige at bogen er dårligt skrevet, det er blot noget helt andet end det den giver sig ud for at være.
Det skinner igennem at Kristian Lundberg er lyriker, og sprogbruget er ikke uinteressant, selvom forfatterens syn på fremtiden for jorden som helhed og for Malmø i særdeleshed er meget sort.

Jeg kan ikke anbefale bogen til krimielskere, men måske til et helt andet publikum, og især hvis den fik et nyt omslag.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter