399
2006
87-21-02778-1, 978-87-21-02778-0
The observations
Det her er en lidt anderledes bog end der normalt udgives. I hvert fald hvad jeg kender til. Den er sådan en slags krimikomedie der tager handling i året 1883 i Skotland. Bessie, en højst uheldig 15-årig pige, er på vej til Edinburgh med intentionen at finde arbejde som tjenestepige på Edinburgh Castle.
Bessie gør undervejs holdt, da hun ser et skilt mod Castle Haivers. Det er begyndt at mørkne og hun har gået hele dagen, så hun beslutter sig for at tjekke stedet ud. Castle Haivers er dog ikke det fantasislot som Bessie først havde forestillet sig. Det er snarere en landejendom med en underlig frue, som gerne vil ansætte Bessie, da hun får af vide at Bessie både kan læse og skrive.
Ved denne ansættelse starter Bessies jordnære historie om hvordan det er at være tjenestepige på et meget øde sted, med en decideret underlig frue, der blandt andet måler hende for at forske i den dengang udbredte videnskab; frenologi. Kort sagt om man kan afsige dom om en person ud fra deres ansigtstræk.
Bessies historie virker godt nok en smule irriterende i starten da den er skrevet i talesprog som en slags dagbogsfortælling og den kan virke lidt langtrukken, hvad der trækker ned, men den er finurlig nok til at vække den interesse som gør at jeg læste videre. Og det er jeg egentligt glad for jeg gjorde, for det er en skæg lille historie, når først overfladen bliver skrællet af. Især fordi Bessies fortid er så uheldig, synes Bessie meget sympatisk. Hun er nede på jorden selvom hun ikke har haft et nemt liv og hun har humor.