Hvor skyggen falder af Teddy Vork

Hvor hurtigt kan en tåge opstå og lever ens egen skygge når man sover?

Teddy Vork har her samlet seks horrornoveller, som omhandler seks vidt forskellige former for gys. Til at starte med møder vi forfatteren Thomas, som vågner op en nat og er helt urolig. Hans kone og datter sover, men alligevel føler han, at han ikke er den eneste, som er vågen denne nat. Hans skygge er ikke ligefrem en venlig slags og vil meget gerne være fri for Thomas, men hvordan bliver den det?

Anden novelle i rækken handler om hvordan Petra, som har hjulpet med at gøre en kirkegård mere kulturel, en aften tager forbi den pågældende kirkegård, da der har været problemer med væltede gravsten. Hun iagttager de dødes skæbner og forsøger at opklare mysteriet, da hun møder en ung kvinde. Men lever denne kvinde endnu og hvem vælter gravstenene?

En af dem, som jeg selv fandt mest skræmmende og på samme tid ikke særlig overbevisende, var den, som bærer titlen “Mellem tætte tågeslør”, hvor vi møder Pia og hendes datter Signe. De er på tur til Fanø og ude og gå ved havet ved novellens begyndelse. De går ud i vandet, men pludselig er det tåget omkring dem og noget gemmer sig i tågen. Jeg tror, at de fleste ville være lidt bange for tåge efter denne novelle, men på sin vis er den ikke troværdig. Pia ender med at opgive sin datter til hvad der end gemmer sig i tågen, og dette er for at hun kan få datterens far tilbage i sit liv. Men igennem hele novellen bruger hun mange kræfter på at tænke på datterens ve og vel og hun opgiver for nemt ift. hvor knyttet hende og datteren virker. Der er 3 andre noveller i bogen, men jeg må desværre sige at handlingen i dem alle er middelmådig.

Dette er de første horrornoveller, som jeg nogensinde har fået læst, men jeg har læst nogle romaner med gotiske elementer gennem tiden. Personligt fandt jeg den ikke særlig skræmmende ift. gotiske klassikere som “The Castle of Otranto” og “Mysteries of Udolpho”, og det er en af grundene til, at den kun får 3 stjerner. Karaktererne virker en smule stereotypiske og det er virkelig ærgerligt, da Vork som forfatter ellers skriver utrolig godt. Desværre benytter han sig også af sproglige gentagelser og som læser virker det lidt som om han ikke har styr på, hvilke udtryk han bruger. Hvis de havde været i forskellige bøger, havde det fungeret, men ikke i samme samling.

Alt i alt var det fin underholdning og god introduktion til denne horrorgenre. Dog blev jeg ikke selv videre interesseret i genren, og vil i stedet forsøge mig med romaner med gotiske elementer, horror eller gys. Men igen, hvis man vil se, hvad det er for noget, er den ganske fin.

Lån bogen på Bibliotek.dk