2011
2007
978-87-638-0721-0
Adda Djørup har i “Hvis man begyndte at spørge sig selv” begået 16 fine noveller, der får læseren til at undre sig, tøve og ikke mindst spørge sig selv, hvad meningen egentlig er. Denne undren opstår, idet flere af novellerne benytter sig af fantastiske elementer, fx i novellen om onkel Otto, der ser spøgelser i Firenze eller titelnovellen, der handler om en person, som går rundt i S-toge med et kunstigt fuldskæg (hvilket forfatteren også selv har påført sig på bogens forside) og ikke mindst den magiske fortælling om kvinden, der kaster små farverige fugle op. Indrømmet: Alt dette skal man lige vænne sig til, men efter lidt tid fandt jeg det let og fornøjeligt at lade sig føre ind i Djørups univers.
Den novelle, som jeg holder mest af, hedder “A’s breve”. Den handler om en søskendeflok, der en dag gør en chokerende opdagelse i deres mors gemmer. De finder en stabel hemmelige kærlighedsbreve fra elskeren A, hvilket får dem til at reflektere over deres indbyrdes forhold og samtidig giver dem et nyt og rørende syn på deres mor. Her flytter virkeligheden sig, og der leges med sandhed og troværdighed på flere niveauer.
Djørup selv har i et interview udtalt, at hun er interesseret i at skildre oplevelsen af, at virkeligheden kan være fantastisk. Hun ønsker lige præcis at opnå, at få læseren til at blive i tvivl om, om det er forfatteren, der er løgnagtig, eller om det hovedpersonen, som den er helt galt med. Spændingen mellem virkelighed og det fantastiske formår hun at fastholde, hvilket gør novellesamlingen sjov, tankevækkende og til tider skrupskør. En herlig blanding!
Djørup debuterede i 2004 med digtsamlingen “Monsieurs monologer”, så denne novellesamling er altså hendes prosadebut.