Hver dag, hver time af Nataša Dragnić

Dora og Luka mødes første gang i børnehaven i en lille kroatisk by ved havet, Makarska. Mødet er så intenst, at Luka besvimer – og fra den dag er de to uadskillelige. Det er som en naturlov, at de skal være sammen, de savner hinanden så snart de ikke er, og livet ved havet er lykkeligt.

Indtil den dag, hvor Dora som 6-årig sammen med sin familie skal flytte – langt væk – og de to børn adskilles. Dora fortrænger minderne om Luka – Luka bliver tilbage og venter.

Hver for sig har de andre forhold, men ingen betyder noget, ingen anden er den rigtige.

Som unge mødes de ved et tilfælde i Paris, hvor Luka udstiller sine billeder, og Dora er skuespiller. Atter besvimer Luka ved synet af Dora – og igen er der bare de to, alle andre, alt andet er ligegyldigt for en stund.
“Livet eksisterer kun i dette øjeblik. Tidløst. Dora ved det. Erindringen er en cocktail af noget, der er oplevet, og noget der er hørt, og der sidder en citronskive på glassets sukrede kant. Det er svært at skelne de forskellige ingredienser. Men denne mand. Det er Luka. Han var maler allerede dengang. Han har malet et billede af hende. Han malede altid. Dora husker det hele. Alt det hun troede var gået tabt! Det er Luka! En dreng med en æske fuld af farveblyanter. Og se bare, nu har han en soloudstilling i Paris! Hun sidder over for ham, men i grunden befinder hun sig inden i ham. Dybt inde. I fortiden. Det er Luka!”

Efter 3 måneder i Paris må Luka tilbage til familien i Kroatien – hvor han føler sig tvunget til at gifte sig med Klara, som venter hans barn. Dora kæmper for at få Luka til at forlade Klara – men skønt Dora er den eneste for ham, bliver han i sit ægteskab. (her har man lyst til at ruske ham – for det er virkelig svært at forstå hvorfor!)

Det er en smuk fortælling om to personer, der er hinandens sjæletvillinger, som kan føle hinanden på lang afstand, mærke, når der sker noget med den anden person. En fortælling om at finde den store kærlighed – miste den for en stund – men aldrig miste den helt. Og om at træffe valg – svære valg, måske de forkerte valg.
Doras og Lukas historier fletter sig elegant ind i hinanden, i et enkelt og smukt sprog, krydret med Nerudas digte, som Luka opdager, beskriver hans og Doras forhold så fuldstændigt, at man skulle tro, de var skrevet til dem.
En smuk kærlighedshistorie, som giver begrebet “den eneste ene” helt nye dimensioner.

Lån bogen på biblioteket