Huset ved verdens ende af Åke Edwardson

Copenhagen jazz er lige gået i gang og her ligger jeg og læser Åke Edwardsons sidste skud på stammen “Huset ved verdens ende” ….ind i mellem hænger tingene bare sammen. Hvad mener jeg nu med de…? Jo, kriminalkommissær Erik Winter, som er på sagen om et brutalt familiemord tænker godt når musikken spiller i baggrunden og Åke Edwardson er så venlig at oplyse komponister og titler og da You Tube er tilgængelig på enhver smartphone er det jo nemt lige at søge nummeret og høre det.

Erik Winter kan godt lide jazz – Coltrane – og ved at lytte til hans musik valgsamtidig med jeg læser, træder figuren endnu mere klart frem, jeg fornemmer hans følelser og den stemning han er i, medens han grubler over hvem morderen er.
Men Erik har også andet at spekulere over, familien i Spanien, som han efter to år uden tjeneste har forladt for at genoptage arbejdet i Göteborg. Men her er rammerne ikke helt som da han forlod dem, stationen er ikke helt er den samme som da han var der sidst og et lidt mudret forhold til kollegerne mærkes også.
Erik er ikke den eneste vi kommer ind under huden på, også et broget persongalleri af mistænkte og kollegaer.
Jo, der er mange lag og tanker i denne bog, og som læser skal man holde tungen lige i munden for at have styr på hvis tanker det nu er vi følger. Personligt finder jeg bogen lidt rodet ind imellem, men spændingen og uhyggen er der og for lige at slutte af ved jazzen, har bogen også det lidt skæve og langsommelige, til tider langtrukne, over sig.

En god krimi, men ikke en hårdtslående en af slagsen.

Lån bogen på bibliotek.dk