216
2008
978-87-638-0904-7
Tora er på Island med sin far og lillebroderen Gorm. Hun møder under et mystisk jordskælv huldren Fjeldalf (en huldrer er lidt ligesom en elver), som gerne vil have hjælp til at slippe af med et surt gammelt vikingegenfærd, Egil Skallegrimson. Til gengæld vil huldrerne hjælpe Toras far med hans arkæologiske arbejde.
Blay skriver godt, og stemningen i bogen er meget velfungerende. Hvad enten det gælder hverdagsting som heste, venskaber og hvor irriterende det er at skulle passe sin lillebror hele tiden, eller de overnaturlige elementer som ånden af Toras afdøde morfar, der hjælper hende, huldrerne og vikingespøgelserne.
Vi er med til det årlige vikingetræf på Tingvallasletten, og der er masser af vikingesagn og historiske sus.
Denne læser sætter pris på autenciteten, huldrene er bestemt ikke ufarlige og de gamle vikinger VAR nogen blodtørstige fyre.
Historien er medrivende og spændende, og den er en fornøjelse at læse højt.
Charlotte Blays bog “Huldrefolket” er den tredje bog om Tora, men det betyder nu ikke noget. Nye læsere kan sagtens følge med.
De to første bøger om Tora hedder “Genfærdet” og “Skrællingen”.