Huckleberry Finn af Mark Twain

Er en genudgivelse af et knap 130 år gammelt værk virkeligt nødvendigt? I allerhøjeste grad, ja. Amerikanerne bør overveje om Twains ‘Huckleberry Finn’ i virkeligheden ikke er et vigtigere dokument end den amerikanske forfatning.

Hold da op et fantastisk eventyr, fortalt af hovedpersonen selv, som var Huck selv tilstede og kom ordene fra hans mund. Et eksempel på stilen: ”Hun omfavnede mig og klemte mig ind til sig og så greb hun begge mine hænder og rystede dem og tårerne stod hende ud af øjnene og trillede ned ad kinderne på hende og hele tiden klemte hun mig og rystede mine hænder” osv osv. Nærmest febrilsk rablende som en ung dreng ville gøre det. Utroligt nok bliver det ikke trættende, men forjættende.
Huck er på flugt på en tømmerflåde på Mississippi. Hans fordrukne far banker ham og låser ham inde, så da Huck får chancen, fingerer han sin egen død og stjæler en tømmerflåde. Historien fortæller om alle hans oplevelser på floden, hvor han møder sin ven niggeren Jim, som ligeledes er stukket af fra sine ‘ejere’. De to forsøger i fælleskab at overleve, ved at platte og svindle hvor det er muligt.

Twains historie er i sin grundvold elementært spændende, bygget på menneskelige dilemmaer: Huck indblandes i befrielsen af Jim, men plages af sin samvittighed, der siger at det er forkert at stjæle en slave, men hans forståelse for vennen og mennesket Jim vokser gennem historien så han til sidst er i stand til at gøre det etisk korrekte.
Det eneste irriterende element er den forskruede fantast Tom Sawyer, der indblandes sent i historien, men som med sine umulige indfald gør en simpel flugtaktion til en ret indviklet affære. Twain får dog viklet Huck, Jim og Tom ud af forvirringen på ret fornøjelig vis.
Hvor er ‘Huck’ dog bare forbandet god! Hemingway har udråbt den til bedste amerikanske roman.

Op til den vanvittige slutning kommer Huck og Jim ud for lidt af hvert, og Twain får tegnet et stærkt tidsbillede af USA. Slægtsfejder, slaver, skyderier, druk, plattenslagere, mirakeldoktorer. Især slægtsfejden byder på dramatik og morskab. Ikke uden grund er det Lucky Luke album der hedder ‘Slægtsfejden’ et af de bedste.

‘Huck’ er skrevet tyve år efter den amerikanske borgerkrig, og er vel det første litterære opgør med slaveriet. Historien foregår i 1830’erne hvor en nigger var en nigger. Og n-ordet sparer Twain ikke på. Det ville også være underligt, for dengang var nigger ikke et skældsord. Det er det først blevet bagefter, hvor slaveriet er en ting amerikanerne ikke er specielt stolte af.

En frisk, ferm røverhistorie om en meget ung plattenslager med et tilsvarende stort moralsk kompas. En stor tak forlaget for denne udgivelse. Måtte Gyldendal rammes af stor succes fremover.

Lån bogen på bibliotek.dk