Hold hovedet højt, smukke! af Lotte Nellemann

Sikke en vred personlighed man møder i denne bog. Og man kan godt forstå vreden, for personen bag har været udsat for alt for mange ting i sit liv. Alt fra overgreb som barn, til voldelige forhold og til svigt af de mennesker der burde være der og beskytte.

Man hører hele historien om hovedpersonen i bogen, forfatteren, som har valgt at fortælle om sit liv igennem de psykologbehandlinger, der til sidst fik hende til at komme op til overfladen og turde stå ved sig selv og de grænser, hun nu engang har. Man er derfor med inde til selve konsultationerne og får på den måde kendskab til barndommens rædsler, kærlighedslivets kampe og vold, glæden over at have fået 6 børn, sorgen over at været blevet behandlet så dårligt hele livet og til slut en vis glæde over at have fundet tilbage til det gode ved livet.

Har man læst virkelighedens verden, så er denne bog lidt i den stil, men jeg blev desværre ikke grebet undervejs og fik hverken sympati med hovedpersonen eller følte at hun egentlig rørte noget i mig. Så det er måske nok en barsk bog, men det kommer ikke ind under huden. Og jeg kan desværre kun sige, at det er sproget i bogen der irriterer mig grænseløst. Ikke at man får det hele råt for usødet, hvilket er fint, for det er fortalt som tingene er her og nu, hvad man også forberedes på, men mere det at det hele er skrevet med en foragt overfor alt og alle. Der er så mange bandeord, så mange “moderne” udtryk – nederen, optur – at jeg får svært ved at tro det rent faktisk er en voksen kvinde, der står bag denne bog og ikke blot en tvær teenager, der syntes alt og alle er “røveren”…

Det er så ærgeligt, for bogen ligger op til meget mere og den ville helt sikkert kunne hjælpe andre som har prøvet nogen tilsvarende ting med at komme videre. Den viser nemlig (som den skal), at man kan rykke sig og komme videre, selv om livet altid har været imod en.

Men så kommer der til sidst et afsnit, som handler om alt der er galt i samfundet ifølge forfatteren, og det virker for mig malplaceret, da hendes historie sådan set er slut på dette tidspunkt. Endda flot sluttet af med nogle personlige digte. Men nej, der skal lige sendes en sviner ud til alt det, som hun er utilfreds med og det passer bare ikke ind. Nogen vil sikkert sige, at jo det giver fint mening at hun har behov for at rette sin vrede nogen bestemte steder hen, men for mig at se, har hun egentlig opnået det hun skulle med den vrede, og derfor bliver det andet overflødigt.

Vil alligevel give bogen 3 stjerner for den er klart værd at læse.

Kan pt. ikke lånes på bibliotek.dk