150
2015
978-87-02-17060-3
Silke er 29 år, og nyuddannet lingvist. Hun er også arbejdsløs, og så er kæresten smidt ud efter at hun fandt ham sammen med en anden kvinde. Silkes far forlod hende og hendes mor med en anden kvinde, da Silke var helt lille.
Oliver er 8 år, og tæller sine fingre når ingen ser det. Han bor sammen med sin far i en ny lejlighed. Hans far låste medicinskabet, så Olivers mor ikke kunne tage for mange piller (igen). Han låste ikke køkkenskuffen med knivene, og en dag fandt Oliver sin mor og en masse blod på badeværelset. Nu har Oliver ikke længere nogen mor, og Oliver hader sin mor. Og savner hende helt forfærdeligt.
Silke bliver hyret til at hjælpe Oliver med lektierne, og et mærkværdigt venskab opstår mellem de to. Et venskab der rækker hen over alder og levet liv.
“Himmelpletter” er en intenst beretning om at være alene, om at blive forladt, og om kærligheden der ikke lader sig begrænse af ydre omstædigheder. Ind imellem fortællingens kapitler, er sat breve fra Silkes A-kasse. Kolde og nøgterne tekster fra en kold verden, der rykker læseren ud af teksten og “tilbage til virkeligheden”, for så at fortsætte med historien i næste kapitel. Andre gange citeres grafitti fra Olivers skole. Hele tiden frem og tilbage mellem flere virkeligheder. Selv om “Himmelpletter” ikke er noget digert værk, så foregår der så meget mellem linjerne, og mellem kapitlerne, at det hele bliver stort og voldsomt alligevel.
Anna Friis’s “Himmelpletter” er en stor fortælling i en lille indpakning. Men det er absolut værd at pakke fortællingen ud.