Helt ude i Hampen – En skrøne af Mads-Peder Winther Søby
111
2016
978-87-7170-505-8
“Helt ude i Hampen” er ikke blot en talemåde, og det er ikke blot titlen på Mads-Peder Winther Søbys lille bog. Hampen er også en landsby lidt sydvest for Silkeborg. En landsby af den slags der, som så mange andre lignende landsbyer, får begrebet “Udkantsdanmark” til at give rigtig god mening.
Vi følger fem venner på tur i en gammel Ford Escort, på vej til Polen efter svinekød. Årsagen til turen, formuleres af gruppens uformelle leder, Anders, på en sådan måde at det i bedste fald kun er ham selv der helt forstår, hvad det går ud på. Men hans venner er klar til afgang, og afsted det går. En af vennerne, Hjalte, har en GPS hvor andre har frontallapper, så det bliver ikke noget problem at finde vej. Hvis man lige ser bort fra, at Hjalte falder i søvn. Lad os bare sige, at de kommer lidt rundt.
At forfatteren har et særligt varmt forhold til små samfund, er der ikke tvivl om. Det lyser ud af bogens sider, at han holder af menneskene der, og af deres evne til at give hinandens små særheder plads – for det skal jo fungere. Og det gør det så.
Bogen er på blot 111 sider, og det er passende. Selv om det langt hen ad vejen er rendyrket slapstick, så når man aldrig at blive rigtig træt af det. “Helt ude i Hampen” er hyggelig.
Jeg har haft rigtig mange gode læseoplevelser fra selvudgivere, men oplever desværre ofte at det tilsyneladende er vigtigere at få bogen trykt, end det er at sikre kvaliteten af indholdet.
Forsiden til “Helt ude i Hampen” vil jeg taktfuldt undlade at kommentere på. Men korrekturlæsningen bliver jeg nødt til at nævne. Den er mildest talt mangelfuld. Sætningerne virker meget konstruerede, og flyder ikke naturligt. Genren taget i betragtning, kan det til nøds tilgives. Men når bogen indledes med en præsentation af hovedpersonerne enkeltvis, og når det af en af disse præsentationer fremgår at Tosh S. Nissen går under aliaset “Nissen”, men i øvrigt konsekvent kaldes Tosh hele bogen igennem, så duer det ikke. Det duer heller ikke når samme Tosh er så lille, at han ikke kan se igennem ratstammen, når han kører bil. Ingen kan se igennem ratstammen, der er en solid jernkonstruktion, hvorpå rattet er monteret. Desværre er der mange eksempler på at ord bruges ud af sammenhæng. Jeg formoder, at formålet har været at pifte sproget op, men resultatet er at det bliver klodset og vanskeligt læsbart, fordi man jævnligt skal gætte sig til, hvad forfatteren prøver at sige.
