375
2008
978-87-7055-458-9
La guerra de las brûjas
1.udgave
Heksenes krig er første bind i trilogien ”Hundulvens Klan”. Den handler om Anaid, en fjortenårig lidt kejtet, upopulær pige, der bor med sin livlige og karismatiske mor, Selene, i Pyrenæerne. En morgen er Selene forsvundet på mystisk vis. Fra den dag er alt i Anaids liv forandret, og hun finder ud af, at hun i virkeligheden er en heks. For at finde sin mor igen, må hun lære sig magi og gennemgå alverdens strabadser – og hun må finde ud af, om Selene i virkeligheden har forrådt hende og hele Heksesamfundet, eller om der ligger en anden hemmelighed bag hendes mystiske forsvinden. Endvidere går det langsomt op for hende, at hun har en helt særlig skæbne, som hele denne rejse også skal forberede hende på.
Det var lidt tilfældigt, jeg egentlig kom til at læse denne bog, da den nok i højere grad henvender sig til teenagere. Jeg blev dog meget positivt overrasket, og det endte med, at jeg slet ikke kunne lægge bogen fra mig igen. Den er let læst, og historien tager hurtigt i fart. Man hvirvles hurtigt ind i heksenes hemmelige samfund og Anaids kamp for at finde sin mor igen.
Hvis man er til fantasygenren, vil jeg på det varmeste anbefale denne bog!