568
2015
978-87-638-4276-1
Grey
fifthy shades of grey - fortalt af Christian
Oversat fra engelsk af Nete Harsberg, Lea Eising og Betty Frank Simonsen
1.udgave, 1. oplag
Har man stiftet bekendtskab med “Fifty shades of Grey”-trilogien så må man næsten også læse denne fortsættelse, eller fortsættelse er egentlig ikke korrekt, for det er samme historie bare fortalt af den mandlige hovedrolle, Christian Grey.
Den kvindelige studerende Anastasia Steele kommer væltende ind på hans kontor for at interviewe ham en dag og han bliver med det samme både fascineret, tiltrukket og irriteret på hende. Han vender op og ned på sit liv for nu hvor han har mødt hende er hun i hans tanker konstant, han må finde ud af noget mere om hende og se hende igen.
Det lykkes ham (selvfølgelig) at få fingrene i hende og selv om han advarer hende mod, at han ikke er værd at samle på, så kan de ikke holde sig fra hinanden og de indleder et stormende forhold. Frk. Steele er jomfru og det chokerer Christian, men han bliver også tiltrukket af den uskyldighed der er over hende. Og ret hurtigt er der sex over hele linien, noget hårdere end andet.
Frk. Steele vil ikke underskrive hans kontrakt der indeholder hårde grænser, bløde grænser og diverse krav. Hun ved den ikke har nogen juridisk betydning og hun har ikke lyst til at føle, at hun underlægger sig hans ideer. Men de snakker meget om tingene og på et tidspunkt beder hun ham vise sig hvor slemt det kan være at gå med ind i “legerummet” og få seriøse smæk.
Der slutter deres forhold og Christian er dybt ulykkelig. Her er det så at bogen er lidt anderledes end trilogien, for trilogien giver en afslutning, hvor man hører de finder sammen igen. Men her i bogen efterlader man Christian i et desperat forsøg på at få Frk. Steele tilbage.
Der mangler noget intensitet i forhold til i trilogien og bogen bliver derfor ikke helt så fangende. Men den er stadig velskrevet og opsummerer det hele ret godt, så godt at man faktisk kan nøjes med at læse denne bog hvis man har lyst til at finde ud af hvad Fifty shades serien handler om. Men skal man have det hele med skal man kaste sig over trilogien.