Fuglen er en ravn af Benjamin Lebert
108
2003
87-21-02224-0
Der Vogel ist eine Rabe
Benjamin Lebert er flere gange blevet beskrevet som lidt af et vidunderbarn i hjemlandet Tyskland, fordi han i en alder af bare 16 år fik udgivet sin første bog. Det er fuldt fortjent, at Lebert har fået så megen ros, for hans bog “Fuglen er en ravn” er en uhyre god og medrivende bog.
Bogens hovedpersoner er de to unge mænd, Paul og Henry, der begge er i starten af tyverne. Ved en tilfældighed befinder de sig en dag i det samme tog og den samme togvogn, der skal transportere dem fra München til Berlin. Efter kort tid indleder de to ungersvende en samtale, der skal vise sig at være meget spændende. Det er denne samtale vi som læsere følger i “Fuglen er en ravn”.
Samtalen drejer sig for en stor dels vedkommende om venskab og kærlighed og om hvordan man både kan vinde og miste begge dele. Henry er den person, der taler som et vandfald og krænger sjælen ud, mens Paul er den mere reserverede og indelukkede type, der slet ikke – eller kun modvilligt – vil lade andre – dvs. Henry og læseren – få indblik i sit følelsesliv og tankegang. Jo mere Paul lytter til Henry, jo mere får han lyst til selv at lade sin egen smerte og sine egne tanker komme ud.
Da det umage par står af toget i Berlin får vi svaret på, hvorfor Paul er så indelukket og har det så dårligt – grunden skal ikke afsløres her, den må man selv læse bogen for at finde.
Jeg må indrømme, at jeg er meget imponeret over den unge Lebert – at et så ungt menneske er i stand til at beskrive menneskers indbyrdes relationer og deres adfærd så præcist og indgående er usædvanligt. Sproget i bogen flyder helt usædvanligt godt – det er medrivende og imponerende. Bogens personer er ligeledes meget overbevisende og præcist beskrevet, så jeg kan kun anbefale, at I andre også læser bogen og stifter bekendtskab med denne unge, bemærkelsesværdige forfatter.
