158
2015
978-87-7085-584-6
L'arabe du futur
Riads far har et progressivt syn på den moderne araber, selvom han lever i næsegrus tilbedelse af som Gadaffi og Assad. Sønnen fodres med faderens formaninger omkring de store mænds format, og værdien af det samfund de har skabt. Riad selv oplever verden med en seksårigs nysgerrighed og barnelogik, og undres indimellem over modsætningerne imellem faderens betragtninger og den dagligdag Riad selv oplever.
Den selvbiografiske tegneserie giver sit bud på hvordan det var at vokse op i mellemøsten i 70’erne og 80’erne, og den lykkes ret godt med at fremstille kulturforskelle gennem den halvt fransk halvt syriske families dagligdag i Frankrig, Libyen og Syrien. Bogen dækker Riads første seks år, og den formår både at underholde og informere. Vi lærer om hvordan en diktators fikse idéer påvirker den menige araber. Mens Riad bor i Libyen beordrer Gadaffi skolelærere og bygningsarbejdere til at bytte job – om det har været i et bevist forsøg på at højne byggesjusk vides ikke, men det lykkes, resultatet er synligt overalt hvor Riad færdes. Og da den private ejendomsret er afskaffet er det forbudt at låse sit hjem af. Forlades hjemmet må man acceptere at andre kan være flyttet ind mens man er væk.
Familiestrukturer i et traditionelt arabisk samfund belyses, og det gøres temmelig neutralt, eller som det nu opleves gennem en seksårig knægts øjne.
Alle faderens tirader fylder meget og tegneserien er derfor svær at komme i gang med, men dens sidste halvdel fokuserer mere på Riads barneliv uden for hjemmets vægge, og den del er særlig interessant.