0 kommentarer

Frændeløs af Hector Malot

af d. 5. september 2020
Info
 
Sideantal

153

Udgivet

2020

ISBN

9788762734975

Originaltitel

Sans famille, oversat af Else Schiøler

Udgave

2. Udgave 1. Oplag

 

Da jeg var barn læste min mor Frændeløs højt for mig, der var en af de mange gode bøger hun havde gemt fra sin barndom, og jeg har stadig bogen der udkom i på Gyldendal i 1934. Jeg elskede den fortælling og stortudede flere gange undervej, så det var med stor glæde jeg så den nu er blevet genoptrykt i Gads lette klassikere, en serie der også indeholder titlerne Børnene i Nyskoven, Heidi, En verdensomsejling under havet samt Jorden rundt i 80 dage. Alle gode bøger fra før verden gik a lave, og som stadig har så meget kvalitet så de også i dag er eftertragtede.

Historiens fortæller er Remi, et hittebarn der som otteårig bliver solgt til den omvandrende gøgler Vitalis og hans trup, de tre hunde Capi, Zerbino og Dolce samt aben Joli.  Vitalis  er en god mand, og han tager hånd om Remi så godt han formår, og lære ham alt det han selv ved. Men livet på landevejen er ikke eltog en dag går det helt galt og Remi må klare sig selv. Han opdager hurtigt at ikke alle er som Vitalis, men mellem al ondskaben findes også gode mennesker som hjælper ham på vej. Uden at røbe for meget kan jeg godt afsløre, at først skal Remi meget ondt igennem, men det ender lykkeligt.

Bogen har et LIX på 20,20 og er målrettet Aldersgruppe: 6-9 år, 10-12 år ( førstnævnte som højtlæsning). Jeg synes Else Schiøler oversættelse er ganske glimrende, og sprogmæssig rammer målgruppen rigtigt fint. Jeg kan kun anbefale at man som forældre bruger en hund på at give sit barn en rigtig god læseoplevelse, eller hvorfor ikke lave familie hygge ud af det med oplæsning.

Jeg har nu givet bogen videre til min datter, så hun kan læse den højt for sin lille pige. Men min mors eksemplar af frændeløs forlader ikke min reol de første mange år.

Hector-Henri Malot (1830-1907) fransk forfatter, startede med at studerede jura men efterhånden fik litteraturen overtaget. Hans første bog Les Amants blev udgivet i 1859, og i alt skrev Malot over 70 bøger. Den mest kendte er nok Sans Famille (Frændeløs) der udkom i 1878 og blev berømmelse som en børnebog, skønt den oprindeligt ikke ment som en sådan.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Gad Børnebøger hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter