Forbrydelse og saft af Peter Dyreborg

Det er en fin lille digtsamling som rummer små anekdoter, små øjeblikke og små sjove historier som forfatteren har oplevet med sin datter. Det er hans måde at reflektere lidt over at han ikke ønskede at blive far før han blev det og at han på nogen måder er fulgt med fordi det gør man. Men det er også noget der betyder meget for ham og man kan godt mærke at han er stolt af sin familie og sin datter og at han selv morer sig over hendes små udtalelser.

Jeg personligt finder digtsamlingen en smule overflødig. Den er da hyggelig nok, men den er ikke synderlig relevant for andre end ham selv, hans datter og eventuelt hans familie. Men jeg tror dog alligevel godt at nogen andre forældre vil kunne nikke genkendende til hans vinkel på livet og selvfølgelig vil de kunne genkende de små stunder hvor barnet udbryder noget der i voksnes ører lyder sjovt. Derudover kan jeg ikke helt se ideen med digtsamlingen. For den er da finurlig og hjertevarm men også så personlig at den bliver lidt dagbogsagtig og derfor føler jeg som læser at jeg kommer for tæt på selvom jeg ikke overhovedet kender familien. Om det så er for at dele med omverdenen at nu er rollen som far for ham noget særligt – det får jeg ikke fornemmelsen af, men måske er det for at give læseren en ide om hvad man går og tænker over når man bliver far ved et uheld. For det nævner han flere gange at det var et uheld at hans kone blev gravid men at de da ikke overvejede andet end at beholde barnet. Og tilsyneladende var forfatteren også selv et uheld. Det er så endnu en ting jeg som læser ikke rigtig ved hvad jeg skal stille op med.

De små tegninger af hunden, som datteren ønsker sig flere gange igennem digtene, er søde og enkle. Om det ligner den hund de har skal jeg ikke gøre mig klog på.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket