459
2008
978-87-595-2797-9
What Came Before He Shot Her
Hun var ung, smuk, velhavende og vellidt. Hun var gift med en jarl, der tilfældigvis også er kriminalinspektør. Og så var hun gravid.
Men nu er hun død. Skudt foran sit hjem af to ukendte knægte.
Da Thomas Lynleys kone blev skudt i bogen ‘Uden vidner’, var chokket stort for os trofaste læsere af Elizabeth Georges fabelagtige krimier om den adelige kriminalinspektør og hans småsære assistent Barbara Havers. Og sympatien med den unge morder kunne ligge på et meget lille sted.
Elizabeth Georges idé med et skildre morderens liv ‘Før skuddet faldt’ er derfor genial. For hvor får man dog ondt af den stakkels knægt, Joel, der sigtes og anklages for mordet.
Det er en klassisk historie om livet i socialklasse 5, hvor det ikke kan gå andet end galt.
Joel er midterste barn af en søskendeflok på tre og føler sig i reglen som den, der må holde sammen på menageriet.
Storesøsteren reagerer kraftigt på familiens situation – en død far, en psykisk syg mor og en farmor, der efterlader børneflokken på sin datters trappesten og selv stikker af til Jamaica med sin kæreste, der i parentes bemærket forinden har taget sig til gode af pap-barnebarnets ufrivillige seksuelle ydelser og desuden generøst har ladet kammeraterne komme til fadet også.
Storesøster har derfor ikke meget til overs for voksne i almindelighed og mænd i særdeleshed, og hun flygter fra miseren ind i hashtågerne.
Joels lillebror er som sin mor mentalt handicappet og fortrækker det meste af tiden ind i en tænkt verden, hvor alt er godt. Lillebror er med sin mærkværdige opførsel et oplagt mobbeoffer, og Joels tid går derfor først og fremmest med at passe på ham.
For at beskytte sin familie ender Joel i selskab med en flok rødder, og derfra er der ikke langt til fortovet foran hoveddøren ved Thomas Lynleys hjem, hvor Joel tror, han og kammeraten skal røve en rig kvinde. Men alt går galt, og Helen Lynley lader livet.
Man kunne fristes til at tro, at bogen er en klichefyldt omgang, men det lykkes George at skildre Joels liv sobert og troværdigt, og man føler inderligt med den stakkels 12-årige, der har næret store håb om at blive psykiater, og som desuden har et fint talent for at digte, men ikke formår at vriste sig løs fra de vilkår, der er blevet givet ham.
Det er en gribende fortælling.