Fodspor på himlen af Einar Már Gudmundsson

Den poetiske islænding fortæller her en slægtshistorie over tre generationer, og får samtidig skildrer Islands skift fra fisker- til industrisamfund. Historien starter i slutningen af 1800-tallet hvor farmor Gudny og farfar Olaf tvinges ind i en fugtig kælder med deres stærkt ekspanderende børneflok. Om vinteren pifter vinden gennem de utætte vinduer, mens vandet står flere centimeter over gulvet, og skimmelen boltrer sig i væggene. Gudmundsson arbejder her med helt andre stemninger end vanligt – fattigdom, omsorgssvigt og alkoholisme, så på trods af at skrivestil og poesi er som den plejer at være, trækkes stemningen nye og dystre steder hen. Det tragisk komiske stortrives stadig, men vægtskålen er tippet langt over på den tragiske halvdel. Først mod bogens slutning, hvor vi følger Gudnys to sønner Ragnar og Kaare, får komikken igen frit løb, mens de to melder sig ind i en bokserklub, under kommunismens røde faner, og bekæmper både kristendom og arbejdsgivere. Forfatteren indkredser Islands historie set fra et glemt fattigfolks vinkel. Man føler sig lidt klogere på landets historie, og det er en fed fornemmelse.

Gudmundsson bedriver kunsten at kredse rundt om figurerne uden helt at kredse dem ind, og samtidig får han via de ting han ikke fortæller, beskrevet dem knivskarpt. Fortællingen springer i tid og sted og laver tilfældige nedslag i slægtshistorien, hvorfor vi lærer personerne at kende – både på afstand, tæt på, og på forskellige tidspunkter i deres liv, samtidig. Det kræver lidt tilvænning uden dog at forvirre, for forfatteren er let at gå til. Snarere er det en smule frustrerende når figurerne springer ud af fokus, netop som man var ved at kredse dem ind. De er ti i Olaf og Gudnys store børneflok, og vi følger alle ti på deres vej gennem barndommen. De fleste sættes i pleje på forskellige gårde, da den arbejdsløse og drikfældige Olaf ikke kan forsøge dem. Hans energi rækker lige til at banke Gudny og de af børnene som måtte være hjemme. På gårdene må børnene knokle som voksne mennesker fra morgen til aften,

Indbygget i forfatterens skrivestil ligger de islandske sagaer, han kan ikke beskrive sine personer uden at læseren mærker det direkte link til Egil Skallagrimsson og co.

Lån bogen på biblioteket