“Fiskerne” er en bog, mange mennesker stifter bekendtskab med i løbet af deres skolekarriere, og da det blev min tur til at åbne den første gang, var det bestemt ikke med videre entusiasme. Men det hænder ind i mellem, at ens fordomme bliver gjort til skamme, og det må siges at være tilfældet med min fordom over for litteratur om Limfjordsfiskere!
“Fiskerne” var en af de første kollektivromaner, der blev skrevet i Danmark, og dens barske gengivelse af et fællesskab baseret på religion og arbejde har gjort den til en af de mest læste danske romaner nogensinde. Historien handler om en gruppe indremissionske fiskere, der flytter fra Vestkysten og ind i landet. Her skal de så forsøge at skabe sig et nyt hjem, og det lykkes dem da også snart at få spredt deres religiøse budskaber og få jaget grundtvigianerne på flugt. Men et er at omvende beboerne i det nye sogn, et andet er at holde de oprindelige får i flokken under kontrol og at holde religionen fri af fremskridtet og kampen for overlevelse.
Hans Kirk tegner med denne roman et fantastisk billede af både tiden og det enkelte menneskes kamp. Der er både håb og fortvivlelse at finde blandt personbeskrivelserne i bogen, og Kirks kritik af de indremissionske fiskere er bestemt ikke entydig, hvilket er med til gøre “Fiskerne” til en medrivende og tankevækkende bog.