Et glas mælk, tak af Herbjørg Wassmo

Sølle 19 kroner gav jeg for denne bog – og det var i sandhed en skat, der åbenbarede sig, da jeg fik læsebrillerne på. En bog, jeg aldrig vil glemme – en bog, der har gjort stort indtryk på mig.

Hovedpersonen er den 15 årige Dorte, der kommer fra Litauen. Hun bor med sin mor og storesøster – og pengene er små, så hun har brug for et job, for at de kan betale huslejen. Dorte siger ja til et serveringsjob i Stockholm, men aner jo nok, at hendes mor ikke vil lade hende rejse så langt – så hun snupper passet derhjemme og møder op til aftalt tid i et skovbryn, hvor hun vil blive hentet af de mænd, der har skaffet hende jobbet …

Tilbage efterlader hun et spirende kæresteforhold – og sin barndom, for rejsen bliver starten på et mareridt.

Kyniske mænd, der udnytter naive russiske og østeuropæiske kvinder og lokker dem med løfter om guld og grønne skove, der i stedet bliver til tæsk, fangenskab og grove overgreb.

Det er stærk læsning – trøstesløst og grufuldt, og som læser sidder man med en skamfuld følelse af, at vi lader noget sådant ske. Som kvindelig læser er det skamfuldt at læse – og som mand må man have udfordringer med at “overvære” sine kønsfællers behandling af disse kvinder.

Trods det grufulde tema, er bogen meget poetisk skrevet, dybt troværdigt og set med den 15 årige Dortes endnu barnlige øjne.

Trods indespærring, mishandling og trøstesløshed lykkes det på forunderlig vis Dorte at bevare forstanden, fordi hun holder en dialog i gang med hendes elskede, afdøde far. En dialog, der i sin fremstilling er så stilfærdig og rørende, at man forstår, hvor stærkt og på samme tid skrøbeligt menneskets overlevelsesinstinkt er.

Bogen er blevet kaldt et mesterligt mareridt, og det kan jeg fuldt ud tilslutte mig.

Lån bogen på Bibliotek.dk