Endnu en dag i Guds skaberværk af Katrine Marie Guldager

Med fortællingen om socialrådgiveren Lotte har Katrine Marie Guldager skrevet en bog, som læser sig selv. Sproget og plottet fænger, skrivestilen er humoristisk, ordknap og præcis – og Guldagers anlæg for satire fornægter sig ikke.
Det hele begynder på dramatisk vis, da Lotte opsøges af sin ekskærestes voksne søn, Daniel, som ikke kan få kontakt til sin far, Michael. Snart findes Michael død i sin lejlighed, og der er tegn på, at han har været udsat for vold. Oveni finder vi ud af, at Lotte har været på bar med Michael aftenen før, og man fornemmer, at relationen til ham stadig lever – ligesom der også er et bånd mellem Lotte og Daniel, som hun har kendt, fra han var barn.
På trods af krimitråde og opklaringsarbejde, som følges til dørs helt til bogens slutning, er min fornemmelse, at bogens hovedærinde er et andet. Jeg bliver nysgerrig på Lotte, som på uretfærdig vis er blevet fyret fra sit arbejde som socialrådgiver midt i, at hun har travlt med at redde verden.
Lotte kan fra starten virke underligt afkoblet fra andre mennesker, samtidig med at hun har et oprigtigt engagement og en naturlig ansvarsfølelse. Blandt andet i forhold til naboen Charlotte, som har tre børn og utro kæreste – og Michaels forvirrede søn. Lottes sociale indignation kommer til udtryk i hendes kritiske holdning til systemet og i, at hun trods fyringen ikke slipper sine klienter i tankerne. Hen ad vejen fornemmer jeg en indre ensomhed, som f.eks. viser sig i hendes kiksede situationsfornemmelse og en tendens til at havne i problemer.
Glimtvis i de tumultariske begivenheder træder en sans for dét, der er større end det enkelte menneske, frem. En indsigt i, at livet bærer – og at der midt i hverdagens små og store katastrofer er mere på færde end det, der kan ses med det blotte øje:
”Af og til kan man føle, at byen ligesom bremser op, at der er en usynlig passage gennem alle menneskene, al trafikken. En stilhed, et nærvær af noget andet.” (s. 94)
Kunne bogen gå mere i dybden med sine temaer? Ja. De kan sagtens udforskes og udbredes mere, end Guldager når på disse letlæste sider. Det ændrer ikke på, at jeg sidder tilbage med en god oplevelse. En følelse, der minder om det, som Lotte så rammende formulerer ved synet af sin kat, der kommer og går, som den vil:
”Jeg kigger på Pussy, som ligger perfekt sammenrullet på min lænestol. Hvad er der mon allerinderst i en kat? I sammenrulningen? Jeg tror, der er håb.” (s. 178)
”Endnu en dag i Guds skaberværk” er den tredje i rækken af kvindeportrætter fra Guldagers hånd i de senere år – tidligere er udkommet ”Bjørnen” (2018) og ”Birgithe med th” (2023). I den sammenhæng kan også nævnes romanen ”Det samme og noget helt andet” (2021), som har stærke selvbiografiske træk.

Lån bogen på biblioteket