En kold dag i helvede af Anne B. Ragde
240
2016
978-87-638-4080-4
En kald dag i helvete
Kort resumé:
På en øde beliggende gård i den nordnorske vildmark har en kvinde slået sig ned hos en mand. Deres eneste selskab er hans polarhunde. Hun hjælper ham med at fodre og strigle dyrene og iagttager dynamikken i hundeflokken. Hvem får lov til at blive spændt for slæden, hvem får lov at bedække førerhunnen? Der er spændinger både blandt dyr og mellem mennesker. Stærke kræfter er i spil. Det isolerede liv og naturens luner sætter dagsordenen. Det handler om magt, om at tage og miste kontrol. Over kroppen. Over lysten og begæret. Det kommer til at gælde liv og død.
“Hun var kommet til det her sted, som var så snavset, at hun ikke kunne bruge sine egne sko…”
Sådan starter denne iskolde, råt for usødet roman om “hun” som er hovedperson, nogen ville kalde hende sexgal og samlet op af den rå mand fra ødemarken, “han”, som er überrå og hovedperson i sit eget territorium i det koldeste nord, hvor kun jærve, ulve, rener og polarhunde hersker.
Der er ingen kapitler, i hvert fald ikke nummererede, men det lagde jeg først mærke til første gang jeg lagde bogen fra mig, næste gang jeg lagde den fra mig, var jeg færdig med at læse. De mange pauser/kapitler betyder at man lige får slugt de par sider man skulle sluge, råt men læsevenligt.
Jeg kommer til at tænke på Jack Londons “Når naturen kalder” og ved et tilfælde har jeg lige set “The Revenant” med Leonardo DiCaprio, som også efterlod mig rå og kold, ligesom Anne B. Ragde gør det her, her er det bare en kvinde der er sej.
Jeg må også sige, at jeg har læst “Berlinertrilogien” og slet ikke genkender Ragde, hvilket ikke er negativt, det er bare to meget forskellige bøger af samme forfatter.
Hun formår at beskrive de to menneskers liv med en viden, som var man der selv. Alene beskrivelserne af hundekoblet, som “han” bruger til slædekørsel er genial. Måden de to mennesker interagerer på, kan vist kun beskrives som primitiv. Der er ingen følelser, kun dyrisk sex og en rå hverdag, hvor hun længes, og han er førerhunden.
Der er nogle gode saftige sexscener blandet med lidt uhygge, død og katten efter musen, og læst på ganske kort tid, da jeg på intet tidspunkt havde lyst til at lægge den fra mig. Mere skal der ikke afsløres her.
En sidste ting. Når papiromslaget (hardcover version) bliver taget af, så venter der en iskold blå farve med den smukkeste polarhund på bagsiden. Genialt – og ja det betyder noget!
