300
2017
978-87-02-21132-0
A Stranger in the House
På dansk ved Steffen Rayburn-Maarup
1.
En aften kører Karen vildt hurtigt, helt uforsvarligt, i en del af byen hvor hun normalt ikke færdes – det ender med, at hun kører galt i sin bil. Hun har forladt sit hus midt i madlavningen, har ikke låst døren og har ikke lagt en besked til sin mand. Sædvanligvis er hun meget ordentlig og perfektionistisk – hun ville aldrig gøre noget sådant. Da hun vågner op på hospitalet kan hun imidlertid intet huske fra den aften – både politiet og hendes mand vil utroligt gerne vide hvad der skete – for lige i nærheden af ulykkesstedet dukker et lig op. En uidentificeret mand, dræbt af skud, ligger på gulvet i en forladt restaurant. Er Karen morder?
Tom siger, han har kørt lidt rundt den aften – hvad lavede han i virkeligheden?
Karen har i den seneste tid følt, at der har været en fremmed i huset. En bog ligger anderledes – der et aftryk af et menneske på sengen – nogen har rodet i hendes undertøj – proppen på parfumeflasken er taget af. Små ting, som gør hende rædselsslagen.
I huset ved siden af Tom og Karen bor Brigid. Hun sidder dagen lang ved vinduet og strikker – hun har en blog, hvor hun skriver om at strikke – samtidig med, at hun holder øje med naboparret.
Brigid og Karen er bedste veninder – mens Tom virker meget forbeholden over for Brigid. Men hvem kan man overhovedet stole på – og hvad ved man egentlig om sin ægtefælle eller om sin bedste veninde? Alle tre har hemmeligheder for hinanden, og én har en skjult dagsorden…
Ligesom da jeg modtog ’Naboparret’ af samme forfatter med posten, var også denne bog pakket helt specielt ind. Yderst en turkis boblekuvert – indeni lå bogen, indpakket i lysegrønt silkepapir. Man får bare mere lyst til at læse en bog, der er så fint emballeret. Og så var jeg ret spændt på at læse bogen for at se, om den levede op til ’Naboparret’.
Den er – ligesom Naboparret – skrevet i nutid, hvilket har en lidt speciel virkning, og vel egentlig noget, man ikke ser så tit. Hvor ’Naboparret’ var lidt kedelig i starten og længe om at komme i gang, er denne bog spændende lige fra starten, og man følger spændt de 3 hovedpersoner – hvem af de tre er ”skurken(e)”? Til gengæld synes jeg, at den fader lidt ud i spændingskurven til slut i bogen. Hvor ’Naboparret’ blev bedre og bedre, og handlingen flere gange tog uventede drejninger, så har denne en lidt mere flad slutning. Men alt i alt en spændende bog, som blev slugt på et par dage i juleferien.