En dag i Ivan Denisovitjs liv af Aleksandr Solsjenitsyn

Man skulle ikke tro det muligt, at en nøgtern beskrivelse af en typisk dag i en russisk arbejdslejr kunne udkomme i Sovjetunionen. Ikke desto mindre skete det, endda med Nikita Khrusjtjov billigelse. Khrusjtjov brugte romanen til at fremvise Stalins grusomheder og han fik endda presset Solsjenitsyn til at indføre en besk kommentar om Stalin i historien. Solsjenitsyn havde ellers afholdt sig fra referencer til Stalin, i stedet fungerer Ivan Denisovitjs ene dag som en subtil spejling af Stalins rædselssamfund.

Den korte romans hovedfigur, Ivan Denisovitj, går under kælenavnet Sjuhov, og vi følger Sjuhov fra reveillen om morgenen til sengetid om aftenen, på en fuldstændig typisk dag i Gulag. Fra den frysende kolde sovesal til spadsereturen fra lejren til arbejdsområdet, hvor fangerne i knap 30 graders frost må arbejde med at blande beton og mure på nytteløst byggeri. Det er vanskeligt at holde betonen flydende i kulden, mørtelen fryser hurtigere end den størkner. Men det er godt arbejde; et andet sjak er sendt ud på åben mark for at indhegne sig selv med pigtråd og ‘grave’ fundament i permafrossen jord der hverken kan hakkes eller graves i. Og hvad værre er; De har ingen ovn at varme sig ved, eller mure at søge ly for vinden bag. De må enten arbejde sig til døde eller fryse ihjel.

Sjuhov arbejder uden at kny. Han har sovjetrusserens stoiske tro på at andre nok har tænkt for ham, og det bedste er at sørge for at udføre arbejdet til ledelsens tilfredshed. På den måde bliver de grusomme forhold blot til forhindringer som Sjuhov for længst har lært at manøvrere i. Med otte år på bagen har han forfinet lejrveteranens instinkt for at tilrane sig mere mad end foreskrevet. Han ved hvor en vennetjeneste kan købe ham en ekstra smøg, og han er så dygtig en håndværker at andre har brug for hans kundskaber.

Tanken om friheden efter endt afsoning er et diffust begreb. Mange ved at de efter løsladelsen sendes i forvisning, og ikke får lov at vende hjem til deres kære. Sjuhov er dømt for landsforræderi og skal i forvisning – han blev taget som krigsfange af tyskerne, og han ser ikke frem til den dag hvor han kan forlade Gulag, i stedet glæder han sig over den varme en tynd men varm kop te spreder i hans indre. Man må undre sig over lejrrotternes evne til at lovprise selv de mest usle fornødenheder. Apati forfalder de ikke til.

Lån bogen på biblioteket