718
2008
978-87-7714-890-3
This Charming Man
Der er nogle bøger du lukker med et smil, nogle bøger du lukker med en tåre i øjenkrogen og nogle bøger du lukker med fortrydelig mine. Der er en masse andre, men den her bog lukkede jeg med kombinationen af disse 3 stemninger.
Vi følger primært 3 kvinder. Hovedpersonen er Paddy de Courcy: en charmerende politiker, som lige har annonceret at han skal giftes, hvilket modtages med stor offentlig interesse. Der er dog andre der interesserer sig for Paddy – ikke mindst Lola – hans kæreste gennem de sidste 16 måneder og hun chokeres mildest talt af nyheden, som hun på ingen måde havde ventet. Vi følger Lola, som ved nyheden flygter til en irsk udørk og pines af minder om besættende Paddy, Grace, en journalist der forsøger at få Lola til at fortælle sin historie i sin avis, Marnie, som var barndomskærester med Paddy og stadig mindes ham. En gang imellem kommer et pip fra Alicia, kvinden som Paddy de Courcy skal giftes med, men hun er en tertiær detalje langt hen af vejen.
Indrømmet – jeg er i forvejen en kæmpe fan af Keyes, men det er ikke alle forfattere, der kan vedligeholde fascinationen gennem hele bibliografien. Formatet med de 4 forskellige sider der fortælles, har Keyes forsøgt sig med før, med mindre godt resultat. I “3 sider af samme sag” gik det ikke særligt godt – bevares, jeg holder af bogen, men selve opsætningen med 3 fortællere var ikke så godt håndteret, derfor var jeg lidt nervøs for at “En charmerende mand” ville have lignende mangler, bare fordelt på 718 sider.
Første indtryk af bogen: Murstenslignende. Mange, mange sider. Gad vide om den er letfordøjelig. En chicklit måske.. som Keyes’s andre bøger på en eller anden måde har været… Afsluttende indtryk: Marian Keyes er blevet voksen og har skrevet en finpudset roman, som ikke er let og munter som en chicklit, men med dybde og substans… Hvornår skriver hun en til?
Den er ikke let som omslaget ellers frister med, den er ikke hurtig ferielæsning, men den er hamrende god og anderledes end hvad jeg ellers har set fra Keyes’s side om end stadig genkendelig nok i sproget, til at jeg ikke stod af undervejs før historien nåede at udfolde sig.