“En mands tomme løfter holder kvindens hjerte beskæftiget…”
Ikke sandt: Der ER nu noget over gamle, kinesiske ordsprog. Især, når det som her får det twist at blive taget i munden af en køn, ung trækkerdreng med den største selvfølelse. Hans mandlige kunde har lige lovet at hjælpe ham tilbage til skuespilscenen, hvorfra han blev forvist, da hans homoseksualitet blev kendt. Selv i det moderne Kina – i post-Tiananmen-æraen – er afvigende adfærd bandlyst.
Yiyun Lis “Efter tusind års bønner” består af ti pudsige, små historier fra det lukkede samfund med den ældgamle kultur, der den dag i dag præger nutidens kinesere. Kvinden er stadig underlagt manden, uanset hvor dygtig hun er. Manden forventes stadig at forsørge familien, uanset hvor uduelig eller doven han er. Partiet står stadig over familien. Der tiskes og hviskes stadig lavmælt i krogene af frygt for, hvad øvrigheden og naboerne kunne tænkes at mene.
I novellen “Udødelighed” møder vi en ung mand, hvis mor under sin graviditet hver dag betragtede et billede af Formand Mao. Resultatet er naturligvis, at knægten ligner formanden som snydt ud af næsen. Selv om han kommer fra en ugleset familie, bliver han behandlet med største forsigtighed af landsbyens beboere – for tænk, hvis det kom myndighederne for øre, at man optrådte respektløst over for Formandens udtrykte billede. Men kan man lade sine døtre gifte sig med sådan en mand? En dag bliver han kaldt til en vigtig audition i Beijing…
I den raffinerede fortælling “Dadelblommer” lader forfatteren landsbyens mænd tale om Lao Da, der først mister sin eneste søn og derefter myrder sytten mennesker med koldt blod. Da det er jævne bønder, der udveksler meninger om den frygtelige tragedie, går der lang tid, før man finder hoved og hale i begivenhederne. Og det er netop det sjove og spændende. For historien viser sig selvklart at have en ganske anden baggrund end for eksempel de vanvittige skoleskyderier i USA.
Netop USA bliver ofte målestokken for Yiyun Li. Hun er selv kineser og bosat i den store, rige supermagt, hvor folk som bekendt er lykkeligere, fordi de har alskens forbrugsgoder og må tale frit. I flere af historierne har personerne følgelig en længsel efter livet i Amerika – hvilket måske er realistisk nok, men kan virke kvalmt på en læser, der er lidt mere skeptisk over for materialismens mirakler.
De noveller, der er rendyrket kinesiske, er klart dem, der fungerer bedst. Her lever personerne i lykkelig uvidenhed om den globale skizofreni, men søger blot at overleve bedst muligt under et repressivt styre, mens de ydmygt dukker nakken og håber at befinde sig under myndighedernes eller naboernes livsfarlige radar.
“Efter tusind års fromme bønner” er underholdende, let læst og en glimrende introduktion til tankegangen hos det for os så eksotiske folk fra Riget i Midten; dem, der er ved at overtage den gule førertrøje fra yankeerne.