Duke, bind 4 : Min sidste bøn af Hermann og Yves Huppen
Info
Sideantal
56
Udgivet
2020
ISBN
9788793766266
Originaltitel
La dernière fois que j'ai prié, forfatter: Yves H.; oversætter: Vigan; redaktør: Christopher Ouzman
Udgave
1. oplag, 2020
Hermann og søns barske western-epos bliver i det fjerde bind endnu mere knugende og ubehageligt. Mange af de faste figurer aflives ved dette albums start, hvor sheriffen sætter efter Duke, der i en blodrus endte med at dræbe hele familien Briggs. En familie af enestående skiderikker. Men sheriffen når ikke særligt langt.
Herefter giver Hermann et ret ubehageligt tilbageblik på Dukes barndom, hvor forældrenes død er værd at nævne. En grum scene, der sætter en ond tone eller blot forstærker den der er opbygget hidtil.
Duke selv er på sletten med sin bror Clem og administratoren Swift. Med sig har de mineejer Mullins penge, en formue på 100.000 dollars. De falder i kløerne på et hold desillusionerede blåfrakker, der lader dem gå, blot for at forfølge dem for at se hvor de har skjult pengene.
Clem og Duke har et voldsomt, næsten dødeligt sammenstød, der efterlader Duke afhængig af den umandige brokkerøv Swift.
Og så dukker blåfrakkerne atter op.
Skuespillet, hvis man kan kalde det skuespil, – personernes positurer og ansigtstræk og de bevægelser der kommunikeres fra rude til rude, er ægte. Jeg kan ikke genkalde mig en anden tegner der som Hermann mestrer mimikken. Hans talentfulde farvelægning er en stor del af det. Seriens stemning ligger både i fortælletone og farvelægning.
