Duernes råb af Tamora Pierce

Beka er drabantrekrut i byen Corus. Hun arbejder sammen med de to mest erfarne drabanter, Tana og Tornfeldt. Det er deres opgave at holde ro og orden i Corus’ fattige del, kaldet Dyndkulen. Beka ville have været en helt almindelig, middelmådig rekrut i drabantkorpset, hvis ikke det havde været for én lille kvalitet, udover hendes stædighed. Beka kan nemlig tale med de dødes ånder, de der ikke var klar til at drage videre til den anden verden. Disse ånder hænger fast i byens duer, og Beka har en gave, der gør hende i stand til at høre ånderne. I Dyndkulen er der i tre år forsvundet børn fra højre til venstre, uden at nogen har lagt mærke til det. Men det ændrer sig, da Beka bliver rekrut. Sammen med Tana og Tornfeldt og en masse andre venner er hun fast besluttet på at fange den, der gemmer sig bag sagnfiguren Skarpretterens navn. Samtidig har Beka fra en støvdjævel fået færten af en massakre, som også skal løses.

Bogen er tænkt som en forhistorie til serien ‘Løvinden’ og foregår ca. 200 år før den første bog i ‘Løvinden’. Beka er forfader til tyvekongen Gergi, og skal stille som et godt eksempel for ham (dog uden særlig meget held).

I denne bog har Tamora Pierce prøvet at blande fantasy og krimi, og hun klarer det for sin sag godt. Dog er det ikke særlig udfordrende at gætte, hvem der står bag begge forbrydelser, selvom Tamora prøver at gemme det bag flere overraskelser. Samtidig synker fantasy-delen en smule i baggrunden, og bogen fokuserer mest på Bekas arbejde som drabantrekrut. Det eneste der har noget med fantasy at gøre er støvdjævlene og duerne. Men når det er sagt, er bogen både spændende og fængslende og værd at læse, hvis man har kunnet lide Tamoras andre bøger, om ikke andet, så for at få det hele med af det fantastiske univers, hun har fået skabt sig.

Lån bogen på bibliotek.dk