0 kommentarer

Dracula af Bram Stoker

af d. 8. december 2001
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

396

Udgivet

1963

ISBN

87-553-1795-2

Originaltitel

Dracula

 

Uanset hvor mange Dracula-film man har set, vil bogen altid stå som den stærkeste oplevelse af fortællingen. Det her er ikke bare mainstream gys, det er gys der virker.

“Dracula” skifter mellem dagbogsnotater, logbøger, telegrammer og avisudklip med generel beskrivelse af hændelserne i victoriatidens England og det tågede Transylvanien. Det er den vellykkede teknik med disse personlige noter og breve der gør historien intens og uhyggelig, mens 1800 tallets langsommelige postgange og diligencer yderligere bidrager til følelsen af afmagt.

Hovedpersonerne er ikke specielt dybe eller fyldige, men de har alle skudsikre motiver og bevæggrunde. Den unge Jonathan Harker og hans forlovede, Mina, er ping-pong mellemmad i historiens interessante klimaks mellem Grev Dracula og vampyrjægeren Dr. Van Helsing. Resten af persongalleriet, der blandt andet inkluderer skikkelser som doktoren John Seward og dukkepigen Lucy Westenra, leverer i kulissen alt hvad der skal til af blodtransfusioner og natlige nervøsiteter.

Bram Stoker gjorde resten af verden opmærksom på vampyrer, og Dracula er uden sidestykke fyrsten over dem alle.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter