0 kommentarer

Dråber af Hanna Brabrand Henriksen

af d. 26. marts 2017
Info
 
Sideantal

52

Udgivet

2017

ISBN

978-87-7190-258-7

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Smukke, enkle digte som er lige til at gå til. Med lidt refleksion over livets gang. Med parforholdet og dets frugter i mente. Med starten af livet som det bærende element, da digtene når man læser bogen ud i et stræk, nærmest giver udtryk af at man følger livet fra fødsel, til død, til fødsel igen. At man får serveret en måde at tænke over livet på som man selv kan vælge om er positiv eller negativ, selv om digtene overordnet set er med positiv vinkel.

Det er digte som også kan læses enkeltvis, men klart giver mest mening i sammenhæng af hinanden. Og jeg har lyst til som læser at vende tilbage og læse det hele om og om igen, fordi der er så mange nuancer i både sproget men også i de refleksioner, man kan få undervejs.

Jeg er personligt ret begejstret, og det overraskede mig hvor ligetil det var at læse digtene. Især fordi de giver så god mening, næsten ligegyldigt hvem de henvender sig til. For alle aldersgrupper vil kunne få noget forskelligt ud af at læse denne bog. Selvfølgelig med det aspekt at jo ældre man bliver jo nemmere, vil det være at følge forfatterens egne refleksioner bag ordene.

En meget behagelig digtsamling, som efterlader sine spor. Man får som læser noget at tænke over, og det er aldrig skidt. At man så samtidig får en reminder om, at livet er hvad man fører det til, og at det hele ikke altid er så sort/hvidt som man nogen gange kan føle, er bare et kæmpe plus. For det efterlader samtidig læseren med en ny indsigt til en måde at finde livsglæde på.

Jeg kan i hvert fald anbefale denne digtsamling, som måske nok ikke er stor, men efterlader stort indtryk hos en samt lidt stof til eftertanke.

“Pak dig

døden findes ikke

i en elevator

jeg tager det tunge skridt

over trinnet

du trykker på knappen

til kælderen”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter