0 kommentarer

Døden i dine øjne af Rachel Ward

af d. 17. november 2011
Info
 
Forfatter
Genre
Omslag
Sideantal

318

Udgivet

2011

ISBN

978-87-400-0152-5

Originaltitel

Numbers

Udgave

1.udgave

 

”Døden i dine øjne” af Rachel Ward er en bog jeg har hørt en del om. Både gode, men tit mindre gode ting. Mange er kede af slutningen og efter at have læst bogen, kan jeg delvist godt forstå dem. Det ligger jo i menneskets natur, at man vil have retfærdighed, frem for alt.

Hovedpersonen Jem er en hård pige, der ikke lader nogen komme tæt på sig. På trods af, at Jem er en vanskelig teenager, kunne jeg ikke lade være med, at holde meget af hende og føle en vis empati overfor hende. Det gør selvfølgelig, at man ikke er ligeglad med, hvad hun bliver udsat for. Hun har haft en hård fortid, med en narkoman til mor og efter morens død, er hun blevet kastet frem og tilbage mellem plejefamilier. Jem ser naturligvis ret negativt på de fleste ting, specielt skolen er noget hun ikke bryder sig om. Men da hun en dag møder den ildelugtende og vilde Spider, bliver hendes liv vendt på hovedet. Spider er på kant med loven, og selvom Jem til, at starte med, ikke ønsker at få nogen tæt på sig, bliver de alligevel venner. Noget af det bedste ved bogen er, at personerne er meget troværdige.

Selve plottet er rigtig godt skruet sammen. Det har en sammenhæng. Selve det, at Jem kan se hvornår folk dør, tiltrak min opmærksomhed med det samme. Det er spændende gennem bogen, at kunne se deres specielle tal gennem Jems øjne, og et eller andet sted også forfærdeligt. Det er en anden ting. Rachel Ward skriver altså fantastisk. Jeg kunne levende forestille mig de mennesker, som Jem kommer i nærheden af og nemt føle hvad hun føler – om det så er smerte eller kærlighed. Af samme grund, sad jeg klistret fuldstændig fast til bogen og holdt vejret af spænding. For spændende – det kan bogen ikke løbe fra, at være! Derudover er bogen rigtig godt skrevet og sprogbruget vil specielt fange de unge.

Et stort tema i bogen er udsatte unge. Jem og Spider er flere gange på kant med loven. Men det er underholdende. Jeg nød, at være med på deres lille ‘eventyr’ og se hvordan Jem udviklede sig – til det bedre. Døden i dine øjne er desuden ved, at blive filmatiseret og jeg tror bestemt, at det kan blive til en helt fantastisk film.

Døden i dine øjne er en velskrevet og fantastisk bog, der vil efterlade dig med blandede følelser – som det kendetegner en god bog at gøre. På trods af bogens lidt hurtige slutning kan jeg næsten ikke vente med, at få fingre i fortsættelsen. Den allersidste sætning tog absolut vejret fra mig.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter