Djævelens discipel af Anne Rice
Vampyren Lestat bliver opsøgt af selve djævelen(Memnoch, som han kalder sig selv), der tilbyder Lestat et job som djævelens discipel. Memnoch vil fortælle Lestat sin version af verdenshistorien fra før tidernes morgen til den dag i dag, i håb om at det vil overbevise Lestat til at tage imod hans tilbud. Memnoch tager Lestat til himmelen og senere til helvede, han tager ham endda tilbage i tiden, til nogle afgørende hændelser for den kristne tro.
Anne Rice vender fuldstændig op og ned på hvad der er godt og hvad der er ondt. Djævelen har fået den barmhjertiges opgave, mens Gud bliver sat i dårligt lys som den gale videnskabsmand. Jeg synes det var nogle betryggende tanker om sjælevandring efter døden, at sjælen ikke er dømt til helvede til evig tid, hvis man vel at mærke ikke er himlen værdig, men at man “bare” skal igennem en “skole” og derefter rense sjælen så man kommer til himmelen.
Selv om der er rigtig mange interessante sider om hvordan udviklingen fra tidernes morgen kunne være, synes jeg ikke at hovedpersonen fik chancen til at vise hvilken forrygende vampyr han er. Lestats frækhed har stadig ingen grænser, selv ikke efter mødet med universets skaber og hans modstander. “Jeg kan sige dig, deres regler er ikke vore regler! Vi har udformet bedre regler! Vi er i hænderne på et par galninge”
