0 kommentarer

Din bedstefar Vasja af Anna Rakhmanko og Mikkel Sommer

af d. 12. april 2021
Info
 
Sideantal

ca 100

Udgivet

2021

ISBN

9788770858700

 

Anna Rakhmankos bedstefar blev sammen med sine søskende og forældre tvangsdeporteret fra Rumænien til Sibirien, som led i Stalins udrensning af politiske fjender af staten. Familiens tilværelse bliver på et øjeblik flået itu, og de må forsøge at overleve, først den måneder lange togtransport og derefter en ligeså lang sejltur i et lastrum på en åben pram, stuvet sammen med alskens kreaturer. Uskyldige mennesker dør under transporten, af sult, tørst og ren udmattelse. Og glem ikke de der skyldes i havet, da prammene kommer ud i et voldsomt uvejr.

Fremme i Sibirien må de deporterede starte med at bygge huse for at de har et sted at bo. Ellers er der kun en middelstor træhytte til de omkring 80 mennesker. Både børn og voksne fortsætter med at dø, men nu er det også kulden der koster menneskeliv. Den myreflittige familie Valchuk må leve at den lille løn som den halvvoksne Vasja kan hente hjem som fisker.

Den søde og rare families trængsler er fuldstændig uberettigede, og er dermed et repræsentativt billede for de millioner af mennesker der knuses under det kommunistiske forbryderregime. Man bliver tung om hjertet. Endnu mere trist er det at da tvangsdeportationen ophæves og Vasja rejser med sine fire børn tilbage til Rumænien, er der intet tilbage af hans tidligere liv der. Ingen venner eller familie, ingen forbindelser eller arbejde, ingen fremtid. Allerede et år efter er familien af egen drift rejst tilbage til deres sibiriske ‘hjem’.

Vasjas historie er videregivet af hans lillesøster Ljuba til barnebarnet Anna i 2020. Deraf titlen “din bedstefar Vasja”.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter