381
2005
87-90724-60-7
What I loved
”Det jeg elskede” er Siri Hustvedts tredje roman. Det er en eksistentiel roman, der indeholder lidt fra mange genrer, krimi, kærlighed, skæbne og thriller. Den kryber lige så stille ind under huden på en, og man sidder tilbage med en mærkelig klump i maven, og en følelse af, at man selv har været til stede og følt det hele på sin egen krop. Sådan virkede den i hvert fald på mig.
Romanens fortæller er den midaldrende kunsthistoriker Leo. Han ser tilbage på det liv han har levet i New York, som mand og far til litteraturhistorikeren Erica og sønnen Matt, og som bedste ven til kunstnerfamilien Bill og Violet, samt Bills søn Mark. Historien folder sig langsomt ud, for så med al hast at åbne sig og derefter lukke sig hurtigt sammen igen. Omdrejningspunktet er i starten begge de to familier og deres tilværelse sammen og hver for sig. Deres aktive deltagelse i New Yorks kunstnermiljø, deres arbejde, kærlighed, sorg og seksualitet. Men det ender med at blive Mark, Bills mystiske søn, der overtager scenen og styringen. Han opsluger side efter side med sin underlige, uforklarlige eksistens. Der spredes langsomt en uhygge, som man drages og fascineres af. Man kan ikke undgå, at bliver dybt involveret og forundret over hovedpersonernes handlinger, som de også selv til tider forundres over. Hvad er det dog der er sket siden, at det hele ender sådan? Man kan godt tyde, at Siri Hustvedt er gift med succesforfatteren Paul Auster. ”Det jeg elskede” er dybt intellektuel og man aner Paul Auster mellem linierne. Det gør dog ikke bogen mindre gribende eller spændende, Siri Hustvedt kan helt sikkert selv. Det er en af de få bøger, jeg har lyst til at læse igen, for at se om der nu var noget, jeg ikke fik med i første omgang. Jeg har kun at sige, ”Det jeg elskede” skal og må læses. Rigtig god fornøjelse. |