Det forsvundne tegn af Dan Brown
562
2009
978-87-91746-70-3
The Lost Symbol
Efter næsten 6 år’s venten kom der så endnu en bog om Robert Langdon, ”symbol tyder”. Den er skrevet efter samme opskrift som ”da Vinci koden” – der er ikke nogen rigtig forskel og det er egentlig meget skuffende og ikke videre originalt.
Den begynder rigtigt dumt ved at Roberts gode ven og mentor (Peter Solomon) beder ham holde et foredrag samme aften. Peter leder Smithsonian museerne i Washington DC. Det er ikke Peter selv som ringer, men “hans assistent”. (Hvis Robert er så klog, hvorfor ringede han ikke tilbage til sin ven?)
Peter’s søster Kathrine er videnskabskvinde og forsker i sjælens og tankens evne til at influere den fysiske verden (Noetics) som beskrevet i fortidens ældgamle skrifter. Hun hjælper Robert. Dan Brown begynder selvfølgelig med at sige, at alt hvad han har skrevet i denne bog er virkelige facts – jeg har ingen gang haft lyst at checke om det er rigtigt.
Der er en skurk som kalder sig for Mal’akh ( på hebræisk betyder det englen), han har kidnappet Peter og savet hans ene hånd af. Det viser sig at Peter er frimurer og leder af et meget vigtigt kapitel som i århundreder har bevogtet en ældgammel box som skulle kunne afsløre en stor hemmelighed som er gemt væk i Washington. Så nu begynder nedtællingen for at redde Peter, undgå CIA som snakker om en stor national katastrofe, der vil indtræffe i løbet af den samme nat på grund af denne meget farlige Mal’akh. Hvem kan man stole på?
Mal’akh, som er fuldstændingt overmalet af tatoveringer, mener at Peter skulle straffes af forskellige årsager – for det første efterlod Peter sin søn en nat i et tyrkisk fængsel, hvor han blev dræbt; for det andet skød Peter efter den mand, som for 10 år siden dræbte Peter og Kathrine’ mor, fordi Peter ikke ville overdrage denne hemmelige box til morderen. Roberts opgave er at finde den store hemmelighed og dermed redde Peter.
Det tog mig over en uge at læse bogen, som var svær at komme igennem i modsætning til Dan Brown’s andre bøger som jeg ikke kunne lægge fra mig. Det er alt for meget af det samme.
