0 kommentarer

Det der er af Peter Asmussen

af d. 27. december 2012
Info
 
Sideantal

132

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-13410-0

 

En lille, kort bog med breve fra den tyske translatør Renate til sin elsker i Danmark. En elsker som hun har truffet i forbindelse med sit arbejde. Den trøstesløse situation i DDR beskrives i Renates breve. Hendes hverdag med manden Herman, som hun elsker, og børnene Maike og Tino, naboer og deres dagligdag. En historie om mange menneskers skæbne i murens tid. Skyggen af “big brother watching you” ligger latent i personernes mange gøremål.

Renate stiller på bogens sidste sider spørgsmålet, om den danske elsker “Tom” måske i bund og grund slet ikke har villet hende – men kun er en spions adgang til hende og hendes familie, specielt hendes svigerfar, generalen, og i det hele taget som adgang til forholdene i DDR, som han jo får så rigeligt beskrevet gennem Renates breve. Forholder det sig mon sådan? Har hun kun været midlet – eller??? – Spørgsmålet står åbent, som jeg ser det, men tanken er nærliggende, specielt da brevene fra Danmark stopper, da Renate har stillet det spørgsmål. Godt så at Renate ikke får sit gode familieliv spoleret, og at forfatteren lader det være en bestående hemmelighed, selv da Renates mand Herman bekender, at han har været hende utro. En god lille roman som fortæller meget om DDR og mennesker i alle livets facetter. Sproget i bogen er dagligdagssprog, og opsætningen i små korte breve gør den meget let tilgængelig.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter