Der var engang i Frankrig bind 4. Til våben! af Fabien Nury og Sylvain Vallée

Enhver tvivl om hvorvidt skrothandler Joanovici har solgt sin sjæl til nazisterne manes gentagne gange til jorden, for han er dybt involveret i krigen som Frankrigs største værnemager. Først overgives et helt kloster til SS – munkene har skjult våben for Joanovici og modstandsbevægelsen, men da SS er lidt for tæt på, stikker han munkene til nazisterne. Flink mand. Kort efter stikker han også modstandscellen, men en enkelt ung mand undslipper og ham må Joanovici selv en tur i skoven for at henrette. Mellem trækronerne får vor skrothandler endelig selv blod på hænderne. Det er slut med at være skyggernes konge.

Samtidig lakker krigen mod enden, og mens de allierede trænger ind i Paris, er der alt for mange der ved ting og sager om skrothandleren. Han må optrappe sit forræderi for at overleve.

På en skala over brutalitet ligger ‘Til våben!’ langt over sine forgængere. Den er pænt uhyggelig, Joanovicis handlinger er helt og aldeles moralsk afsporede, og læseren ser efterhånden frem til at han rammes af en eller anden form for poetisk retfærdighed. Med to bind tilbage kan han ikke have langt igen.