Denne onde krig af Poul G. Wemmelund

De kæmpede for en sag, der var dem ligegyldig. De kæmpede mod mennesker, de ikke havde noget imod. Og de kæmpede for et land, de helst ville være fri for.
De 30.000 af dansksindede sønderjyske soldater, der under Første Verdenskrig måtte trække i tysk uniform – hvis de ville blive i deres hjemstavn og beholde deres levebrød. Omkring 5500 kom aldrig tilbage.

På den ene side bliver læseren altid et lille stykke klogere, hver gang han eller hun har læst en samling af de dansksindede sønderjyders dagbøger eller breve til deres kære derhjemme.

På den anden side er der så meget, man har læst før, når bare man allerede har været igennem bare en halv snes udgivelser af slagsen: Redigerede udgivelser med dagbøger eller breve fra sønderjyders kamp på verdenskrigens to fronter.
Vi ved, hvordan soldaterne sukkede efter at komme hjem til høsten. Vi ved, hvordan familierne derhjemme knoklede for at klare sig uden patriarken. Og vi ved, hvordan de drømte om det, der blev virkelighed i 1920. Derfor bliver kravene til hver ny udgivelse også større, med mindre målet er at føje nyt til lokalhistorie eller ren slægtshistorie.

Hans Bruun måtte forlade hustruen og fire børn og gjorde krigstjeneste i de følgende fire år, det meste af tiden dog bag fronten. Han korresponderede flittigt med familien derhjemme og skrev også dagbog, og for godt en halv snes år siden dukkede brevene og dagbogsoptegnelserne op igen. Pensioneret seminarielektor Poul G. Wemmelund har offentliggjort et udvalg af dem i »Denne onde Krig«. De præsenteres uden kommentarer til gavn for både læser og notater og breve – de får nemlig lov til at tale for sig selv.

Vi følger Hans Bruuns kompagni fra Haderslev til Galizien, hvor han sammen med kammeraterne kommer til at sidde fast i en stillingskrig.
Hans Bruun udmærker sig ved en skarp iagttagelsesevne. Han skriver – måske helt uden at vide det – efter en af litteraturens grundregler. Lad være med at fortælle det – vis det. Stille, næsten underspillende beretter sønderjyden om det lokale folkeliv, dets kultur og religion – som den åbne betragter, han har været.
Hans Bruun mener, at udtrykket »den tavse dansker« (titlen på en i sin tid meget læst roman om danske sønderjyders krigsdeltagelse) passede meget godt på ham og hans fæller under indkaldelsen.

Læseren må forundres over, at en jævn, hårdtarbejdende landmand med rødder i højskolen og den åndelige vækkelse havde en evne til på skrift at formulere sig på et niveau, der på mange måder overstiger en gennemsnitsdanskers anno 2000.
Ud over den sædvanlige skildring af en særlig plads i danske sønderjyders historiske erindring, er »Denne onde krig« derfor også et levn fra en skriftkultur, der fandtes i en tid med god tid – og derfor plads til fordybelse.

Lån bogen på Bibliotek.dk