0 kommentarer

Den sidste sura af Zöe Ferraris

af d. 13. februar 2011
Info
 
Sideantal

342

Udgivet

2010

ISBN

978-87-645-0465-1

Originaltitel

Finding Nouf

 

Zoë Ferraris er 40 år, bor i San Francisco og debuterede i 2008 med ”Finding Nouf”, bogen er udgivet i over 25 lande og nu også i Danmark under titlen ”Den sidste Sura”.
Som titlen indikerer er der her tale om en muslimsk orienteret krimi, hvilket giver den flere indgangsvinkler.
Handlingen foregår i Saudi-Arabien. 16 årige Nouf er forsvunden fra sin familie, den meget respekterede Shrawi-familie. Hun er åbenbart stukket af fra et nært forestående bryllup, men da hun bliver fundet død i ørkenen og en obduktion viser hun er gravid, ønsker hendes bror at finde en forklaring på hvad som er hændt, selv om resten af familien ønsker at lægge lå på.
Vi følger den meget rettroende Nayir flankeret af Katya, som arbejder på retsmedicinsk institut i deres ikke ufarlige søgen efter sandheden.
Ud over at være en krimi er bogen også en beskrivelse af det stærkt religiøse og kønsopdelte land. På en rolig og naturlig måde beskrives de forhold ugifte mænd og især kvinder må indordne sig under for ikke at falde i klørene på det religiøse politi.
En meget smuk og fængslende bog som på det varmeste kan anbefales, og jeg vil med glæde se frem til den danske udgave af ”City of Veils” når den kommer. Ønsker man at læse mere om forfatteren kan der henvises til hendes hjemmeside www.zoeferraris.com.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter