264
1985
87-7258-190-5, 87-7258-038-0
The scarlet Pimpernel
Velskrevet thriller efter alle kunstens regler. Anført af swashbuckleren Den Røde Pimpernel smugler en gruppe engelske adelsmænd deres dødsdømte kollegaer ud af Frankrig under revolutionen i 1792.
Der er ikke noget at sige til, at ”Den Røde Pimpernel” er blevet filmatiseret ikke færre end seks gange. Spændingen i Paris’ smalle stræder og skumle knejper, de tågede og råkolde franske kyststrækninger, de udspekulerede forklædninger og den blodige alvor under guillotinen er perfekte elementer til en fortælling om sandt heltemod. Bogen er ikke blot historisk interessant, den er også sukkerromantisk nervepirrende. Der bliver duelleret ved daggry og svunget teatralsk med kapperne så det er en ren fryd.
Baronesse Orczy fulgte op på sin succes med flere titler om Den Røde Pimpernels eventyr, men langt fra med samme gennemslagskraft. Læs denne bog og lad det blive ved det.