Den røde Dahlia af Lynda La Plante

“Den røde Dahlia”, nr. 2 i Lynda La Plantes serie om kriminalassistent Anna Travis og hendes bryske, men også lidt lækre chef James Langton, er næsten lige så god som 1’eren, “Hævet over mistanke”.

Det er en klassisk politiroman, hvor en overlegen og fuldkommen skånselsløs morder tager livet af et antal uskyldige kvinder (!) og samtidig driver gæk med strisserne. Frustrationerne vokser, fejl begås, de gode er på nippet til at give op, men så vender lykken, som den jo skal. Lige efter bogen.

En ung, smuk kvinde skæres over på midten, drænes for blod og andre sekreter og anbringes på en iøjnefaldende måde. Kun en erfaren kirurg med det rette udstyr ville være i stand til denne udåd.

Iscenesættelsen er minutiøst kopieret efter et tilsvarede mord begået i Californien i 30’erne; den berømte sag om Den sorte Dahlia. Herom er skrevet en bog, som unge Anna Travis får fingre i – og hun kan nu iagttage, hvordan misdæderen med uhyggelig perfektion – besked for besked, ugerning for ugerning – kalkerer den gamle mordgåde.

Handlingen i “Den røde Dahlia” foregår delvis i det engelske aristokrati, hvor hårde stoffer, brutal sex og endog incest tilsyneladende ikke er så ukendt endda. Endnu engang bekræftes vi i, at de rige ofte er nogle dumme svin, som vil gøre hvad som helst for at holde kedsomheden på afstand.

Anna Travis’ og James Langtons vekslende følelser for hinanden bliver i min optik et postulat, men er en af seriens vigtige drivkræfter. Selv om han måske er pæn nok, er PKK Langton så irriterende, drukfældig og grov i sin mund, at det er ufatteligt, at den kolossalt dygtige og pligtopfyldende Anna vil have noget personligt med ham at gøre. Men det er en mindre kamel at sluge – for “Den røde Dahlia” er som sagt underholdende nok.

Lån bogen på biblioteket