0 kommentarer

Den perfekte mor af Aimee Molloy

af d. 31. januar 2022
Info
 
Sideantal

313

Udgivet

2021

ISBN

978-87-94232-00-5

Originaltitel

The Perfect Mother (oversat af Laura Kjær Larsen)

Udgave

1.

 

Majmødrene er en gruppe af kvinder, der har det til fælles at de alle har født i maj. De mødes flere gange om ugen i en park for at tale om deres børn og om livet som mor. Det kan næsten føles som en konkurrence i at være den bedste, mest perfekte mor. Hvem er allerede kommet i form, og hvem har stadig nogle ekstra graviditetskilo på kroppen? Hvem ammer, eller, gud forbyde det, er gået over til modermælkserstatning? Og hvem har energi til at tage kage med uge efter uge?

Da en af gruppes mødre foreslår en bytur uden babyer, er nogle skeptiske, mens andre straks hopper med på ideen. Men hvad der skulle have været en sjov bytur, ender med dramatiske konsekvenser for især en af mødrene, Winnie, da hendes barn bliver kidnappet mens hun er ude for at more sig.

Bogen beskrives på forsiden om en thriller om at miste sit barn. Det vil jeg dog ikke helt kalde den, den formår aldrig helt at blive uhyggelig og nervepirrende nok. Det skyldes især at man udover at høre om Winnie og hendes forsvundne baby, også hører om mødregruppens andre medlemmer og deres problemer. Som når man skal jonglere arbejde med det at være ny mor – pumpe mælk ud midt på arbejdsdagen, savne sit lille barn, og konstant bekymre sig over økonomien. Dermed holdes fokus i mindre grad på det forsvunde barn og dets skæbne, og bogen bliver mindre som en thriller og i lige så høj grad en bog om venskaber og forventningen om det perfekte liv (på overfladen), men også om hvad der findes bag de perfekte facader. Det er en underholdende bog om moderskabets mange sider, krydret med det skræmmende element at et barn er forsvundet.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter