Den lille ven af Donna Tartt
629
2014
978 87 11 33969 5
The Little Friend - oversat af Annelise Schønnemann
3. udgave
Man læser ikke en bog af Donna Tartt; man flytter ind i den.
10 år har Tartt brugt på hver af sine tre overdådige murstensromaner, og det mærkes tydeligt. Hun skaber fuldkomne, detaljerede universer i naturalistisk beskrevne miljøer og befolket af kolossale persongallerier, som man – qua de mange sider – lærer bedre at kende end mange af ens bekendte fra det virkelige liv.
“Den lille ven” (629 sider, ikke én for mange) udspiller sig sidst i 1970’erne i en lille by i Sydstaterne i USA, hvor… Nej, lad os give ordet til hovedpersonen, den 12-13 årige
“Harriet Cleve Dufresnes, George Street 363, Alexandria, Mississippi, Amerika, planeten Jorden, Mælkevejen…”
Denne remse synger Harriet somme tider for sig selv, når hun er alene. Og det er hun tit, alt for tit. For hendes mor, Charlotte, sover meget af døgnet væk i en tung pillerus. Hendes søster Allison sover også unormalt meget, når hun ikke føjter ude i byen. Og bedstevennen, den lille underklasseknægt Hely, kan trods alt ikke være hos hende hele tiden. Selv om han gerne ville.
Det startede ellers så godt, lang tid før Harriet blev født. Familien Cleve tilhørte byens gamle aristokrati og boede på den godslignende ejendom Tribulation lidt uden for byen. Men først begyndte pengene at smuldre, så blev Harriets storebror Robin myrdet, og så smuldrede verden.
Viljestærke Harriet beslutter sig for at hævne mordet på Robin, der er skyld i familiens deroute. Hun regner hurtigt ud, at den koldblodige kvæler må være bonghovedet Danny Ratliff, som er oprundet af en forfærdelig familie af fattige, kriminelle pariaer, hvis levebrød i dag er fremstilling af methamfetamin. Bortset fra en bror, der er fanatisk kristen. Og en anden bror, der er svagtbegavet. Og en bedstemor, som…
Harriet og hendes sludrevorne beundrer, Hely, går i det skjulte i krig mod den frygtindgydende Ratliff-klan. De udspionerer, lukker giftslanger ud af bure, bryder ind i huse, smadrer billygter, er ved at slå den tandløse bedstemor ihjel – og imens forbereder Harriet sig på det endelige opgør.
Det er på én gang enormt spændende og samtidig så vemodigt som at sidde og kigge på gamle sepiatonede fotos af for længst afdøde slægtninge. Donna Tartt har fremelsket et både solsitrende og dunkelt eventyr, hvor længselsfulde børn, kære gamle tanter, sorte tjenestefolk, religiøse fantaster, det hvide ros og tvetungede bilsælgere fylder langt mere end den reelle handlingsgang.
“Den lille ven” er et hus, ja, et helt bysamfund, som jeg kun modvilligt forlader igen.
