0 kommentarer

Den engelske pige af Daniel Silva

af d. 3. april 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

373

Udgivet

2013

ISBN

978-87-638-3175-8

Originaltitel

The English Girl

 

En ung kvindelig turist forsvinder pludselig fra øen Korsika. Den forsvundne er den engelske Madeleine Hart, som var på ferie med nogle venner på den franske ø. Der er umiddelbart ingen spor af hende, men sagen vækker opsigt, da hun er en del af det politiske liv i London. Og det er netop i London, hos Premierministerens sekretær, at de første livstegn fra Madeleine dukker op. I en video fortæller den unge pige under tvang fra sine bortførere, at hun har en affære med premierministeren, der ellers er godt gift. Løsepengene skal falde inden 7 dage ellers vil pigen dø. Sagen er nu på den engelske topleders bord, og han forsøger at finde en løsning, uden at offentligheden skal få nys om sagen. Til det skal man bruge en diskret og dygtig mand, og det kan derfor ikke overraske at det bliver Gabriel Allon, der får opgaven. Den israelske spion, der ellers var gået på pension, går ind i sagen, og er meget tæt på at redde Madeleine efter de første par dage. Men pludselig tager sagen en ganske anden drejning, og Allon får nu både nye og ikke mindst gamle fjender på radaren. Han får derfor brug for sit gamle hold fra den israelske efterretningstjeneste, men prisen er ikke lav. Allon lover at blive den næste chef for Tjenesten, et job han ellers har sagt nej til flere gange.

”Den engelske pige” er en super spændende krimi med fuld fart på. Turen starter på Korsika, så i England, en smuttur til København og sidst men ikke mindst kommer Gabriel til Rusland, et land han bestemt ikke har gode minder fra. Opskriften må siges at være den samme fra de øvrige bøger i serien, men hvorfor ændre på noget der virker. Man er godt underholdt og uden at røbe for meget, kan man vist godt antage, at dette ikke er den sidste bog om Gabriel Allon. Der skal nok komme en del flere bøger i serien.

 

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter