Degnen i Kragevig af Knud H. Thomsen

Det er en bidende kold vinter under svenskekrigen i 1658, så kold at det lykkes svenskerne at gå over vandet mellem Langeland og Falster. Og den svenske besættelse er rammen om dramaet om Mads, degnen i Kragevig.

Tidsbilleder har altid været Thomsens store styrke, og her gør han både tiden omkring svenskekrigen og den geografiske sydsjællanske egn levende. Bortset fra at følge degnen Mads på arbejde i kirken og på jagt – hvad enten det er efter villige kvinder, øl, eller vildt til at fortære, har bogen ikke en direkte fortalt fremadskridende handling. Der er ikke en mission Mads skal udfylde, bortset fra at overleve svenskerne besættelse. Hans strategi er at holde sig på afstand, men det viser sig at være en umulighed. Han kommer på kant med både svenskerne, deres polske lejesoldater og snaphanerne – de danske modstandsfolk. Dramatikken udfolder sig langsomt mens tingene snævrer til for degnen. Og imens kan læseren more sig kosteligt over de rappe replikker og et ret originalt persongalleri. Ikke mindst den ugudelige og særdeles handlekraftige degn.

Thomsen demonstrerer at han også mestrer humor der er mere besk, eller barsk end fjollet. Det er en klog humor, og der netop rammer plet fordi den er baseret på intelligens.

Historien er med andre ord sorthumoristisk som når Thomsen er bedst, med et alvorens anker i form af krigens alvor, der lurer på hver side, med drab, tortur, voldtægter og drab på børn. Med den alvorlige ramme in mente er det netop ikke vidtløftigt som i andre af Thomsens værker, men humoren lurer alligevel i alle situationer og dialoger. Og mand, de pragtfulde dialoger! Og personerne der bebor den sydsjællandske landsbyegn, er sprællevende, selv dem vi kun møder kort. Og lad os kort hæfte os ved selveste præsten i Kragevig, krysteren Hr. Enevold der i hele sit asketisk dramatiske og nærmest hypokondriske væsen er en ren farce. Stillet op mod sin søster Marie – kaldet jomfru Marie, hans diametrale modstykke, en tynd og sej og furet madamme, fungerer han og præstegården som historiens moralske hjerte. Søster og bror er yin og yan, og kirken stedet hvor vor Mads tyr hen hver gang han har brug for at kort at få pusterum fra denne verden. Ikke fordi præstens virkelighedsfjerne rablen fungerer som et kompas, men i kombination med søsterens indsigelser, giver det netop Mads det skub der skal til for at møde verden igen. En flugt tilbage tilbage til virkeligheden, væk fra den uudholdeligt prækene præst. Selvom præsten er et fantastisk morsomt indslag, er han ikke til at udholde.

Endnu en ferm historisk roman fra en erfaren forfatters hånd.

Lån bogen på biblioteket